16. oktober 2018
Retten i Holbæk behandler i øjeblikket en sag, der både handler om afpresning og et påstået knivkast mod en politimand i Holbæk.
Retten i Holbæk behandler i øjeblikket en sag, der både handler om afpresning og et påstået knivkast mod en politimand i Holbæk.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 27-årig nægter knivkast efter betjent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

27-årig nægter knivkast efter betjent
Holbæk - 21. september 2018 kl. 14:01
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 27-årig mand fra Holbæk er tiltalt for forsøg på vold af særlig farlig karakter mod en politibetjent ved en episode i Engvang i Holbæk 14. juli i år.

arrow Læs også: Fjerde gang klappede fælden: 21-årig dømt til udvisning for afpresning

Ifølge anklagemyndigheden skal den 27-årige have kastet en kniv efter politimanden, så den passerede kun en halv meter fra hans hoved.

Den tiltalte nægter sig skyldig, skriver dagbladet Nordvestnyt fredag.

Sagen mod den 27-årige blev indledt ved Retten i Holbæk torsdag. Her står han desuden sammen med to andre mænd tiltalt for forsøg på at tvinge og afpresse en 23-årige mand fra Holbæk til at sælge narko eller betale 30.000 kroner.

I forhold til episoden med kniven erkender den 27-årige, at han havde en kniv på sig den lørdag eftermiddag i Engvang.

Men han forklarede i retten torsdag, at han blot havde smidt kniven fra sig, da betjentene efter hans udsagn pludselig kom kørende.

- Da jeg ser betjentene, kommer jeg i tanke om, at jeg har kniven på mig og så vil jeg kaste den fra mig. Ingen havde lagt mærke til, at jeg havde den, og betjenten reagerer først, da man kan høre lyden af kniven, der lander på jorden. Jeg siger til ham, at det bare er mig, der har kastet min kniv væk, men betjenten bliver helt vild og råber »kniv«, og han trækker sin pistol og sender sin hund efter mig, fortalte den 27-årige, der efterfølgende blev bidt i lænden af politihunden.

Han tilføjede, at han gik med kniv for at »passe på sit liv«. Det hænger sammen med, at han var involveret i det forløb, der sidste efterår førte til, at en 39-årig mand mistede livet i en påkørsel ved Circle K i Holbæk.

Den 27-årige var sigtet i sagen, men der blev kun rejst tiltale mod hans 28-årige kammerat, der i juni i år blev dømt for bevidst at have kørt den 39-årige ned. Sagen afventer at komme for landsretten, fordi den dømte nægter sig skyldig og har anket dommen.

Først på onsdag skal den pågældende politimand i vidneskranken for at give sin version af forløbet den 14. juli.

Det er derfor endnu uvist, hvad anklageskriftets påstand om, at kniven kun gik 50 centimeter forbi betjentens hoved bygger på.

Flere øjenvidner til episoden har tidligere overfor Nordvestnyt kritiseret forløbet af politiets anholdelse af den 27-årige.

Blandt andet at han blev bidt af politihunden efter, at han var blevet pacificeret på jorden. Det har politiet hidtil ikke villet kommentere.

Forsvarer Jens Christian Bjerrehuus havde indkaldt et vidne, der er en bekendt til den 27-årige, og som var til stede ved anholdelsen.

Ifølge vidnet landede kniven tættere på den tiltalte end på betjenten.

- Jeg ser først kniven, da man kan høre den falde til jorden, og det var ikke i betjentens retning, sagde vidnet, der også havde set politihunden bide den 27-årige, mens han lå på jorden og var anholdt.

arrow Ord mod ord i sag om knivkast
27. september 2018 kl. 06:01 Opdateret: kl. 20:22
arrow Tre tiltalt for afpresning: Far til to beordret til at sælge narko
21. september 2018 kl. 09:47 Opdateret: kl. 09:47
arrow Kritik af politi: Fik hund til at bide forsvarsløs mand
25. juli 2018 kl. 13:03 Opdateret: kl. 11:49

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk