12. december 2018
I flere år er flere opgaver på havnen i Holbæk blevet skubbet. Nu er der afsat 26 millioner kroner, der skal bruges til kajanlæg, fortove, kantsten, vejbelægning, belysning, promenaden og toiletfaciliteter.
I flere år er flere opgaver på havnen i Holbæk blevet skubbet. Nu er der afsat 26 millioner kroner, der skal bruges til kajanlæg, fortove, kantsten, vejbelægning, belysning, promenaden og toiletfaciliteter.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 26 millioner til renovering af havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

26 millioner til renovering af havn
Holbæk - 24. september 2018 kl. 14:11
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På nogle af klima- og miljøudvalgets områder i Holbæk Kommune bliver der færre penge i de kommende år. Men der er også 26 millioner kroner i årene 2019-2022 til en renovering af havnen i Holbæk.

Desuden er der penge til renovering af havnen og til cykelstier fra 2020, skriver dagbladet Nordvestnyt mandag.

Det er et stærkt ønske om at komme i gang med etableringen af et nyt plejecenter i Holbæk by, der betyder, at nogle af klima- og miljøudvalgets områder fra 2020 må klare sig for mindre. Det er en del af det budgetforlig, 29 af 31 medlemmer (minus LA) af Holbæk Kommunalbestyrelse indgik i fredags.

Budgettet til renovering af bygninger reduceres med fem millioner kroner i 2020 og med 10 millioner kroner i 2021. Budgettet til veje, fortove og stier falder med 2,5 millioner kroner i både 2020 og 2021.

- Det er ikke efter mit ønske, at der reduceres. Men det er først fra 2020, så der er en mulighed for at få arbejdet beløbene tilbage i budgettet om et år. Desuden er der en forventning om, at funktionskontrakterne på området bliver billigere. Nogle løber ud omkring årsskiftet 2019/2020, siger John Harpøth (DF), formand for klima- og miljøudvalget.

De indarbejdede besparelser på klima- og miljøudvalgets område skal bidrage til de samlet set 25 millioner kroner, som ifølge budgetforliget skal bruges på anlægsbudgettet i 2020 og 2021 til etablering af et nyt plejecenter i Holbæk by.

- Det er et stort ønske fra alle at sætte penge af til et nyt plejecenter, som vi ved, der er hårdt brug for, siger John Harpøth.

Flere steder rundt om i kommunen er der stærke ønsker om at få cykelstier. Der er ikke sat penge af i 2019, men til brug i 2020 lånes der 11 millioner kroner. Desuden kommer der 1,5 millioner kroner fra puljen til grønne og bæredygtige projekter. Samme beløb er afsat fra puljen i 2021 og 2022.

Desuden kan beløbet i både 2020, 2021 og 2022 stige med 2,5 millioner kroner, hvis salget af kommunal ejendom og jord går godt.

John Harpøth tilføjer, at de kommunale beløb gerne skulle vokse med 40 procent ved hjælp af statslige tilskud fra puljer, hvor der kan søges midler til konkrete projekter.

Der er også blevet plads til andre investeringer på anlægssiden på klima- og miljøudvalgets område, blandt andet 26 millioner kroner til renovering af havnen i Holbæk i årene 2019-2022.

- Der har længe været et stort ønske om, at der skal ske noget, for der er flere hængepartier, der er skubbet i rigtig mange år, siger John Harpøth.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk