19. oktober 2019
Politiet sigtede torsdag en 20-årig for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andres liv eller førlighed. (Arkiv)
Politiet sigtede torsdag en 20-årig for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andres liv eller førlighed. (Arkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20-årig anholdt for livsfarlig kørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årig anholdt for livsfarlig kørsel
Opdateret 16. december 2018 kl. 07:43
Holbæk - 14. december 2018 kl. 11:20
Af Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt- og Vestsjællands Politi modtog torsdag klokken 17.53 en anmeldelse om, at en bil var kørt i grøften på en vej i Løvenborg-området ved Regstrup.

arrow Læs også: 20-årig fængslet efter farlig kørsel

Bag rattet sad en 20-årig mand fra lokalområdet.

Manden havde kort forinden nær kørt en 26-årig hundelufter ned. Vedkommende måtte springe i grøften sammen med sin hund for ikke at blive ramt.

Den 20-årige stoppede efterfølgende sin bil og truede hundelufteren, inden han kort efter kørte videre i høj fart - hvorefter han mistede herredømmet over bilen og endte i grøften.

Efter ulykken steg manden ud af bilen og gik hen til den ejendom, hvor hundelufterens familie bor.

På adressen optrådte han udadreagerende og truende overfor flere personer. Da politiet ankom til stedet, anholdt de den 20-årige, som blev sigtet for spiritus- og narkokørsel.

Ud fra hundelufterens forklaring om, at han havde forsøgt at påkøre hundelufteren, blev den 20-årige ligeledes sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andres liv eller førlighed.

Desuden mistænkes den 20-årige for at have udøvet hærværk mod en ejendom i området. Dette skulle være sket, inden han forsøgte at køre hundelufteren ned.

Politiet efterforsker nu sagen for at få klarlagt hændelsesforløbet og motivet til handlingerne.

Den 20-årige fremstilles i grundlovsforhør i løbet af fredag med henblik på varetægtsfængsling.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk