24. oktober 2020
Per Rasmussen (og værkstedshunden Malou) ser frem til at byde kunder og gæster velkommen til fødselsdagsfejring hos PR Auto, lørdag den 1. oktober. Fotos: Elisa Hauerbach
gallery icon

Se billedserie

Per Rasmussen (og værkstedshunden Malou) ser frem til at byde kunder og gæster velkommen til fødselsdagsfejring hos PR Auto, lørdag den 1. oktober. Fotos: Elisa Hauerbach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20 år med autoværksted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20 år med autoværksted
Holbæk - 28. september 2020 kl. 20:00
Af Elisa Hauerbach

Der er lagt op til en festlig dag hos PR Auto, når Per Rasmussen den 3. oktober inviterer til fejring af sin virksomheds første 20 år.

- Det startede i Mørkøv, hvor jeg boede. Jeg startede med at tage ud til kunderne med min værktøjskasse og mit topnøglesæt. Så reparerede jeg deres biler hjemme hos dem selv. Derefter fik jeg et lille værksted i Mørkøv, og siden flyttede jeg forretningen til Jyderup. Først på et andet sted i Industriparken og siden på denne beliggenhed, hvor jeg har tænkt mig at blive i lang tid fremover, fortæller PR Auto's indehaver, Per Rasmussen.

Selv om selve fødselsdagen er den 1. oktober, sker fejringen som nævnt lørdag den 3. oktober, med et festligt program i tidsrummet klokken 9.00-14.00.

- Børnenes egen bamsefavorit »Bimmer Bamse« kommer forbi og hilser på børnene - og på pladsen foran værkstedet vil der være live-hyggemusik og forfriskninger til dagens gæster, lover Per Rasmussen.

Som tidligere, vil Per Rasmussen også i år lade kunderne få fordel af at værkstedet fejrer fødselsdag.

- På dagen, og kun ved personligt fremmøde og tidsbestilling, kan man få særlig pris på olieskift og på vinterdæk. Blandt alle dem, der bestiller tid til det, trækker vi lod om fire gratis dæk med montering. Men, vi har også en quiz, der består af fem spørgsmål, der skal besvares. Man finder svarene gemt i denne artikel - og vinderen får et gavekort til en kendt Jyderupcafé, tilføjer Per Rasmussen.

I dag er der syv medarbejdere, inklusiv Per Rasmussen, hos PR Auto, der er en del af værkstedskæden AutoPartner og ligger på adressen Industriparken 29 i Jyderup. Ud over værkstedsservice og reparation, kan man også købe nyere, brugte biler på stedet, og/eller få synet sin bil.

Der er kommet et større marked for brugte biler her på det sidste, for under corona-nedlukningen blev der ikke produceret nye biler, så man begyndte i højere grad at efterspørge nyere, brugte biler af en god standard.

- Det er den slags biler, vi for længst har valgt som vores foretrukne salgsbiler. Men, det betyder også at det er blevet sværere at få fat på dem. Derfor har vi i øjeblikket et begrænset udbud, men vi kan altid finde en egnet bil til kunder med specifikke behov. Vi oplever i øvrigt også øget interesse for vores serviceordninger med abonnement. Det er fordi kunderne har behov for at kende deres månedlige udgifter, så de betaler deres service i mindre bidder, og kommer ikke til at stå med en stor udskrivning, når bilen skal serviceres. Det synes jeg giver god mening, tilføjer Per Rasmussen, der glæder sig til at byde velkomme til fejring af hans virksomheds 20 års fødselsdag - sammen med alle medarbejderne og værkstedshunden Malou.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk