16. september 2019
I dagene efter drabet på den 18-årige i slutningen af april blev der lagt blomster og tændt lys på drabsstedet i Ladegårdsparken Vest i Holbæk. Foto: Jørgen Juul
I dagene efter drabet på den 18-årige i slutningen af april blev der lagt blomster og tændt lys på drabsstedet i Ladegårdsparken Vest i Holbæk. Foto: Jørgen Juul
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18-årig dræbt af skud: Nu er drabssigtet mand løsladt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18-årig dræbt af skud: Nu er drabssigtet mand løsladt
Holbæk - 22. august 2019 kl. 14:55
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sagen om drabet på en 18-årig mand i Ladegårdsparken Vest i Holbæk søndag den 28. april i år har taget en ny drejning.

arrow Læs også: Bandekonflikt: Begge grupper har løsnet skud

Den 25-årige mand fra Holbæk, som 6. maj blev varetægtsfængslet, sigtet for at have skudt den 18-årige i hovedet og på kroppen med en pistol, er blevet løsladt.

Det bekræfter specialanklager Anja Lund Liin, Midt- og Vestsjællands Politi, overfor dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Løsladelsen skete tirsdag i sidste uge, og det var ifølge Anja Lund Liin politiets beslutning at løslade den 25-årige, som stadig er formelt sigtet for drab. Det var således ikke en dommer, der beordrede manden løsladt.

Specialanklageren understreger også, at løsladelsen ikke har noget at gøre med Rigsadvokatens beslutning i søndags om et midlertidigt stop for brug af teleoplysninger i alle straffesager efter, at der er konstateret alvorlige problemer og fejl i brugen af teledata.

- Der er fortsat dørlukning i sagen, og politiet fortsætter efterforskningen. Jeg kan derfor ikke komme nærmere ind på, hvorfor den sigtede er blevet løsladt, siger Anja Lund Liin til Nordvestnyt.

Den 25-åriges forsvarsadvokat, Sten Balslev, bekræfter, at hans klient pludselig blev løsladt i sidste uge.

- Det skete eftermiddagen før, at vi om morgenen skulle mødes i landsretten, fordi vi havde kæret byrettens seneste forlængelse af min klients varetægtsfængsling. Men anklagemyndigheden valgte altså at løslade ham forinden, konstaterer Sten Balslev.

- Jeg er ikke særligt overrasket over, at han er blevet løsladt. Jeg har fra begyndelsen af denne sag gået i byen med det synspunkt, at politiet har fat i den forkerte gerningsmand, tilføjer forsvareren, der også er bundet af dørlukningen og derfor kke kan komme nærmere ind på sagens detaljer.

Drabet på den 18-årige mand skete den 28. april omkring klokken 22.12 ud for opgangen til Ladegårdsparken Vest 135 i Holbæk. Den dræbte boede i området.

Midt- og Vestsjællands Politi har tidligere sagt, at drabet kunne være en opblussen af konflikten sidste efterår mellem rockergruppen Bandidos og Vang-gruppen i Holbæk. Ifølge politiet hørte den dræbte til i periferien af Vang-gruppen.

Den 25-årige drabssigtede, som ifølge Nordvestnyts oplysninger har relation til Bandidos, blev anholdt i Københavns Lufthavn præcis en uge efter drabet og varetægtsfængslet dagen efter. Politiet har tidligere afvist at sige, hvorfor han befandt sig i lufthavnen.

Der har så vidt vides ikke været andre sigtede i sagen, men specialanklager Anja Lund Liin vil ikke over for Nordvestnyt svare på, om der på nuværende tidspunkt er andre sigtede i sagen end den nu løsladte 25-årige mand.

Nyheden om løsladelsen kommer samtidig med, at Retten i Holbæk torsdag skulle have startet behandlingen af en sag, hvor fire mænd mellem 21 og 30 år med Bandidos-relationer er tiltalt for grov vold som led i rocker-bandekonflikten i Holbæk.

Men allerede ved retsmødets begyndelse besluttede retsformanden at udsætte sagen på ubestemt tid, fordi der kan komme til at indgå teleoplysninger i bevisførelsen. Rigsadvokaten har besluttet, at der foreløbigt frem til midten af oktober ikke må føres straffesager, hvor der indgår teleoplysninger som bevis.

På grund af udsættelsen besluttede anklagemyndigheden med det samme at løslade alle fire tiltalte mænd.

arrow Drabsmistænkt anholdt i lufthavnen i København
06. maj 2019 kl. 14:50 Opdateret: kl. 14:52
arrow Drabssigtet har Bandidos-relationer
06. maj 2019 kl. 13:36 Opdateret: kl. 16:02
arrow 18-årig dræbt af skud: Endnu ingen anholdt
30. april 2019 kl. 11:16 Opdateret: kl. 11:16

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk