29. september 2021
Det første røveri blev begået mod en 12-årig dreng på Holbæk Station. Det andet gik ud over en 16-årig i en bus på vej fra stationen i retning mod Højvang. Nu er en 18-årig mand dømt for begge røverier.
Det første røveri blev begået mod en 12-årig dreng på Holbæk Station. Det andet gik ud over en 16-årig i en bus på vej fra stationen i retning mod Højvang. Nu er en 18-årig mand dømt for begge røverier.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18-årig dømt for kniv-røverier mod børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18-årig dømt for kniv-røverier mod børn

To drenge på 12 og 16 år blev i foråret ofre for røverier under trusler med en kniv på henholdsvis Holbæk Station og i en bybus. En 18-årig mand er blevet dømt i sagen.

Holbæk - 12. september 2021 kl. 08:31
Af Morten D. Christensen

En 18-årig mand fra Holbæk blev i slutningen af august idømt ét år og to måneders fængsel - primært for to forskellige røverier begået mod to børn i Holbæk tidligere på året. I begge tilfælde blev ofrene truet med kniv.

arrow Læs også: Stor dreng fængslet for røveri i bybus

Retten i Holbæk afgjorde, at den 18-årige, der var 17 år på tidspunktet for røverierne i marts og april, skal afsone fire måneder af straffen, mens den resterende del bliver gjort betinget, hvis han udfører 150 timers samfundstjeneste.

Det oplyser senioranklager Hanne Christensen til dagbladet Nordvestnyt.

Hun oplyser desuden, at den 18-årige modtog dommen, og at den ikke efterfølgende er blevet anket. Det bekræfter forsvarer Anders Lægdsmand Nielsen.

Begik to røverier

Det første røveri gik ud over en dengang 12-årig dreng på Holbæk Station omkring klokken 21.30 mandag den 1. marts i år.

Den 12-årige blev passet op af den nu dømte, som ifølge anklageskriftet viste drengen en kniv og bad ham om, at tage alle sine ting ud af sine lommer og taske.

- Jeg har en kniv her, så du skal ikke prøve på noget, skal den nu 18-årige dømte have sagt ifølge anklageskriftet.

På den måde blev drengen frarøvet 200 kroner, en hue og en handske samt andre personlige ejendele.

Den 18-årige erkendte under retssagen sig skyldig, men han nægtede, at han også skulle have beordret den 12-årige til at sende ham 3000 kroner.

Retten frifandt ham for den del af forholdet på grund af manglende beviser.

Fængslet og løsladt igen

Politiet anholdt allerede gerningsmanden mindre end en time efter røveriet på stationen. Her var han i besiddelse af en kniv.

Dagen efter, den 2. marts, blev han varetægtsfængslet i et grundlovsforhør, hvor han nægtede sig skyldig.

Men fem dage senere valgte byretten så at løslade ham efter et ekstraordinært retsmøde på en søndag.

Ifølge den 18-åriges forsvarer, Anders Lægdsmand Nielsen, var det nogle personlige forhold samt at den sigtede nu i det store hele erkendte sig skyldig, der førte til, at retten løslod ham.

På grund af sin tavshedspligt kan forsvareren ikke komme nærmere ind på, hvad de personlige forhold drejer sig om.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser man, at det ikke var anklagemyndigheden, der af egen drift valgte at løslade den røverisigtede få dage efter, at han var blevet fængslet.

Røveri mod dreng i bus

Under alle omstændigheder kunne den 18-årige tilsyneladende ikke holde sig på lovens smalle sti, for knap to måneder senere - onsdag den 28. april - begik han et nyt røveri.

Han nægtede sig godt nok skyldig, men domsmandsretten fandt det bevist, at han midt på eftermiddagen i bybuslinje 501A mellem Holbæk Station og endestationen på Højvang endnu engang havde truet sig til værdier ved at vise en kniv frem.

Denne gang var offeret en tilfældig 16-årig dreng, der var passager i bussen. Han blev, ifølge anklageskriftet med bemærkningen »jeg bliver kaldt kejser, fordi jeg skærer alle folk op« truet til at aflevere sin skuldertaske med airpods, oplader og et sundhedskort.

Den 16-årige fik også under røveriet at vide, at han skulle overføre penge til den 18-årige, men det mislykkedes.

I timerne efter røveriet udsatte den dømte samme offer for afpresning ved at sende 13 sms'er, som blandt andet gik på, at den 16-årige senest to dage senere skulle betale et større beløb.

Løsladt efter dom

Et par dage efter røveriet i bussen blev den 18-årige på ny varetægtsfængslet, og der sad han frem til dommen faldt 26. august.

De fire måneder af hans straf, som var ubetinget, er afsonet i forbindelse med varetægtsfængslingen, og den 18-årige blev derfor løsladt efter domsafsigelsen.

arrow Sidemand i bussen viste kniv og snuppede drengs taske
29. april 2021 kl. 12:17 Opdateret: kl. 12:17
arrow Teenagedreng er fængslet efter gaderøveri mod 12-årig
03. marts 2021 kl. 01:07 Opdateret: kl. 05:54
arrow Formodede røvere fanget i bussen
02. marts 2021 kl. 10:45 Opdateret: kl. 10:45
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk