28. november 2020
Julen nærmer sig med hastige skridt. Nogle er i den anledning nødt til at bede om julehjælp.
Julen nærmer sig med hastige skridt. Nogle er i den anledning nødt til at bede om julehjælp.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 176 familier har søgt om julehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

176 familier har søgt om julehjælp
Holbæk - 22. november 2020 kl. 11:24

For mange er julen den dejligste tid på året, mens den for andre sætter dem under ekstra pres, da de hverken har råd til store julemiddage eller gaver. De kan derfor være afhængige af at få hjælp fra andre.

Et af de steder, man kan få hjælp, er hos Dansk Folkehjælp. Den 1. november åbnede de ansøgningen til årets julehjælp for fattige og udsatte børnefamilier, og godt midtvejs i ansøgningsrunden har 176 familier i Holbæk Kommune søgt økonomisk hjælp til at klare julen.

Til sammenligning søgte i alt 217 familier fra Holbæk Kommune hjælp sidste år. Det oplyser Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

På vej mod rekord

Dansk Folkehjælp har siden 2006 hjulpet fattige og udsatte børn og familier i Danmark. Efterspørgslen på julehjælp er steget år for år, og organisationen forbereder sig i år på det måske største antal ansøgere hidtil på grund af corona-krisen.

- Vi forventer i år et rekordhøjt ansøgertal - også fordi pandemien kan have medført en mindre gruppe af ny-fattige, som for første gang er i en situation, hvor behovet for julehjælp er til stede. Det er en ny hverdag, mange har skulle indstille sig på, og derfor er julehjælpen ekstremt vigtig i år. Hele 18 procent af vores ansøgere angiver, at de ikke har råd til at købe de nødvendige tre måltider til familien dagligt, udtaler Klaus Nørlem, der er generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, i en pressemeddelelse.

Kommune skal godkende

Julehjælpen 2020 har en samlet værdi af 1500 kroner per familie. Den består af julemad og kolonialvarer til en værdi á 500 kroner samt et gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi á 1000 kroner.

Det er dog ikke alle og enhver, der kan søge om julehjælp hos Dansk Folkehjælp.

Familierne, der modtager julehjælp, skal være enlige forsørgere på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år.

For at sikre, at kriterierne opfyldes, godkendes alle ansøgninger af bopælskommunen i bestræbelserne på, at de familier, der trænger mest, får hjælp, oplyser Dansk Folkehjælp.

Ansøgningen til julehjælp lukker mandag den 30. november. Hjælpen kan søges på følgende adresse: https://ansogning.folkehjaelp.dk/.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk