25. september 2020
Den traditionelle krans var på plads ved de nye boliger i Apotekerhaven på L.C. Worsøesvej, selv om der var inviteret til hejsegilde og ikke rejsegilde.
gallery icon

Se billedserie

Den traditionelle krans var på plads ved de nye boliger i Apotekerhaven på L.C. Worsøesvej, selv om der var inviteret til hejsegilde og ikke rejsegilde.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100 nye boliger er klar om et halvt år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100 nye boliger er klar om et halvt år
Holbæk - 04. december 2019 kl. 16:31
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om et halvt år skal 100 nye lejeboliger ifølge planen stå klar i Apotekerhaven på L.C. Worsøesvej 8 i Holbæk.

I går eftermiddags var der hejsegilde på byggeriet - ja, der var inviteret til hejsegilde og ikke rejsegilde. Forklaringen er, at der er tale om et byggeri i moduler, som er rejst allerede på fabrikken i Hobro. Modulerne hejses på plads, når de ankommer til byggepladsen. Derfor kalder bygherren Lejerbo det for et hejsegilde, forklarede Mariane Toft-Dallgaard, forretningsfører på Lejerbos regionskontor i Holbæk, ved velkomsten.

Lejerbo har været med til at udvikle Startbo-konceptet, og det er BM Byggeindustri, Hobro, der står for produktionen og montagen af modulerne.

- Boligerne opfylder et længe næret ønske om, at også borgere med små indkomster skal kunne bo godt i Holbæk, sagde Holbæk Kommunes viceborgmester John Harpøth (DF) i sin tale.

Kommunen har anvisningsretten

Han mindede om, at første spadestik blev taget en kold dag i januar, mens temperaturen nu er mildere, og snart vil boligerne summe af liv. Holbæk Kommune har 100 procent anvisningsretten til boligerne, og kommunen vil sikre, at beboersammensætningen bliver alsidig, omtalte viceborgmesteren.

Han glædede sig også over, at opførelsen af de almene boliger, hvor kommunen bidrager med grundkapital, holdes inden for budgettet. I foråret måtte der dog foretages en meget omfattende oprensning af grunden, da der blev fundet store mængder deponeret affald på grunden. Den var solgt af kommunen, og derfor måtte der slåes betragteligt af i prisen.

Både John Harpøth og den næste taler - formanden for Lejerbos boligorganisation i Holbæk Erik Fallesen - omtalte, at Nykredits Kunstfond har ønsket at donere kunst til udearealerne. Det bliver fire træbænke fra keramiker Tue Poulsen, Fårevejle, som er inspireret af Gaudí, så det bliver bænke med farver og lidt skæve former.

Desuden kommer der en vandkunst i form af en lidt skæv og farverig paddehat ved fælleshuset.

Lejerbo bygger gerne mere af samme type

Erik Fallesen konstaterede i sin tale, at det har været en lang, lang proces med at få gang i byggeriet, men nu er der indflytning til foråret.

- I Lejerbo glæder vi os over, at vi fik opgaven med at bygge disse boliger, der kan betales af de fleste. Vi ved godt, at der brug for flere boliger, og hvis kommunen har byggegrundene, vil vi gerne bygge flere tilsvarende, sagde Erik Fallesen.

Forretningsfører Mariane Toft-Dallgaard supplerede med at oplyse, at der bliver et stærkt samarbejde med kommunen, der har sociale viceværter. Desuden har Lejerbo i Holbæk som de første i organisationen lavet en boligsocial strategi.

Carsten Jacobsen, byggeleder på pladsen for BM Byggeindustri, takkede blandt andet for de pæne ord om byggeriet, som man forsøger at leve op til.

Over 200 har søgt en bolig

Tre forskellige typer af boliger var åbne, så deltagerne ved rejsegildet kunne kigge nærmere på dem. De 100 boliger i Apotekerhaven er fordelt med 68 etrumsboliger, 12 torumsboliger og 20 trerumsboliger.

Der er kommet cirka 225 ansøgninger, fortalte Anni Falk, konsulent i Holbæk Kommunes Vækst og Bæredygtighed, og boligadministrator Birgitte Nielsen fra Boligkontoret under Vækst og Bæredygtighed. Målet om boliger til lige under 3000 kroner om måneden, inklusive varme, kan stadig holdes, når boligstøtten er fratrukket.

Kommunen mangler de sidste oplysninger om de nøjagtige priser og indskud, før boligerne kan udlejes.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk