19. november 2017
Sine Agerholm driver en internetbutik med salg af second hand børnetøj og -udstyr og har også en fysisk butik hjemme i Gl. Tølløse. Begge dele passer hun ved siden af sit politiske arbejde.
Sine Agerholm driver en internetbutik med salg af second hand børnetøj og -udstyr og har også en fysisk butik hjemme i Gl. Tølløse. Begge dele passer hun ved siden af sit politiske arbejde.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overskud og evner forpligter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overskud og evner forpligter
Holbæk KV17 - 13. november 2017 kl. 16:37
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lyder som en kliché at hævde, at politik er opture og nedture.

Men for Sine Agerhom, spidskandidat for Lokallisten for hele Holbæk Kommune (LL), har de seneste 12 år som byrådspolitikker vitterligt budt på lidt af hvert.

Fra et personligt meget flot valg, der bragte hende snublende tæt på borgmesterposten, over et selvvalgt, men samtidig nødtvunget farvel til lederpositionen hos sit gamle parti, Socialdemokratiet, til nu igen at være politisk frontfigur i en lokal politisk bevægelse, hun selv har været med til at stifte.

Men Sine Agerholm er ikke sådan at drive væk fra politik.

- Jeg er født ind i en politisk og samfundsengageret familie. Jeg var barn i 1970'erne, og jeg tror, at jeg er blevet præget ikke bare af mine forældre, men også af pædagoger og lærere i forhold til spørgsmål som ligestilling, menneskers ligeværd og alle de ting, der var oppe i tiden dengang, siger Sine Agerholm.

Det er et menneske- og samfundssyn, som hun har taget med sig videre i tilværelsen.

- Som voksen har jeg både i mit arbejdsliv, privatliv og som politisk aktiv mødt mennesker i alle aldre, der ikke får den omsorg, opmærksomhed og nærhed, jeg synes de har krav på. Jeg lavede frivilligt arbejde, men jeg kunne også se, at hvis jeg skulle kunne hjælpe flere end jeg selv personligt kunne overkomme, så var jeg nødt til at gå ind i politik, forklarer Sine Agerholm.

- Jeg føler mig forpligtet til at bruge det overskud og de evner jeg har til at gøre noget for andre mennesker, betoner hun.

I de første perioder brugte Sine Agerholm al sin fritid på politisk arbejde, og det blev for meget for hende i 2014.

- Jeg havde et dybfølt behov for noget mere tid til mit privatliv, så jeg kunne være tættere på de mennesker, jeg holder af, familie og nære venner, og derfor trak jeg mig som borgmesterkandidat, fortæller Sine Agerholm, der på netop det tidspunkt også fik konstateret kræft og skulle gennem kemobehandling.

- Politik må gerne fylde meget i mit liv, men jeg er blevet meget opmærksom på, at det ikke kommer til at tage overhånd, siger Sine Agerholm.

Hun driver en internetbutik med salg af genbrugs børnetøj og -udstyr, ligesom hun har en fysisk butik hjemme i Gl. Tølløse med begrænsede åbningstider.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk