30. marts 2020
Den aktuelle corona-krise vil en dag blive til endnu en side i historiebogen, og nu har du muligheden for at være med til at bestemme, hvad der skal stå på den side. Hørsholm Lokalarkiv leder lige nu efter fortællinger om livet i Hørsholm i coronaens tid.
Den aktuelle corona-krise vil en dag blive til endnu en side i historiebogen, og nu har du muligheden for at være med til at bestemme, hvad der skal stå på den side. Hørsholm Lokalarkiv leder lige nu efter fortællinger om livet i Hørsholm i coronaens tid.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil du fortælle historien om corona i Hørsholm?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil du fortælle historien om corona i Hørsholm?
Hørsholm - 23. marts 2020 kl. 10:03
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan oplever du Hørsholm nu, hvor truslen fra coronavirus præger vores dagligdag? Er din skole lukket ? Synes du, det er fedt eller kedeligt? Savner du dine venner eller dine lærere eller ingen af delene? Og hvorfor? Hvad laver du i den tid, hvor du normalt går i skole? Hvis du normalt går på arbejde, hvad laver du så nu, hvor du måske er hjemsendt? Eller hvis du stadig går på arbejde, hvordan opleves det så nu? Er du utryg ved situationen?

De spørgsmål og mange flere vil Hørsholm Lokalarkiv gerne have svar på og sikre for eftertiden. Det fortæller Hans Jørgen Winther Jensen, der er arkivleder ved Hørsholm Lokalarkiv.

- Vi laver et ganske almindeligt lokalhistorisk arbejde i en usædvanlig situation. Vi samler løbende erindringer og dokumentation ind, som vi kan stille til rådighed for eftertiden. Måske er der nogen om 100 år, der er interesserede i, hvordan det var at leve i Hørsholm i foråret 2020.

Når hunden bider postbuddet

Arkivlederen forklarer samtidig, at arkivet leder efter fotografier og beretninger, der fortæller historien om corona i Hørsholm. Han understreger i den forbindelse, at det ikke behøver at være ekstraordinære fortællinger, men at historikerne netop leder efter det ordinære og det almindelige i en ualmindelig situation.

- Vi er mest interesserede i almindelige mennesker og almindelige liv. Der var en historiker, der engang sagde, at hvis du har en hund og et postbud, så er journalisterne interesseret i det tilfælde, hvor postbuddet bider hunden, mens vi er interesserede i det almindelige, altså når hunden bider postbuddet, lyder det således fra arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen.

Vil du derfor fortælle din historie, nedskrevet eller gennem fotografier, vil Hørsholm Lokalarkiv gerne have din hjælp. Du kan give din beretning i form af tekst eller fotos til arkivet på mailadressen hoarkiv@museumns.dk.

Arkivet behandler de oplysninger, du sender, i overensstemmelse med arkivloven og EUs forordning om persondata. Du kan selv bestemme, hvor længe, der skal gå, før dine oplysninger må gøres tilgængelige for offentligheden. Det kan du skrive i din mail.