24. maj 2019
Tirsdag klokken 17.00 holdt Claus Hjort Frederiksen (V) møde med Venstre i Rudersdalkredsen, hvor han fortalte de fremmødte, hvordan han ser de kommende ugers valgkamp og om alt det, Regeringen har opnået de seneste år. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Tirsdag klokken 17.00 holdt Claus Hjort Frederiksen (V) møde med Venstre i Rudersdalkredsen, hvor han fortalte de fremmødte, hvordan han ser de kommende ugers valgkamp og om alt det, Regeringen har opnået de seneste år. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Hjort: Vi har opnået utroligt meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Hjort: Vi har opnået utroligt meget
Opdateret 07. maj 2019 kl. 19:43
Hørsholm - 07. maj 2019 kl. 19:35
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Økonomien er stærk, beskæftigelsen er høj, flere forsørger sig selv og på udlændingeområdet er migrationsstrømmene bremset.

arrow Læs også: Valget udskrevet: I hælene på Claus Hjort

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger ikke skjul på, at han kan tale i timevis om regeringens og ikke mindst Venstres mange resultater de seneste fire år. Han har dog lavet en liste, der remser dem op i kortere form. Med den i hånden siger han til Frederiksborg Amts Avis:

- Vi har en bomstærk økonomi med en årlig vækst på to procent. Siden 2015 er danskerne i snit blevet markant rigere. Vi har mere end tre millioner i beskæftigelse samtidig med, at ledigheden er den laveste i 10 år. Flere forsøger sig selv. Siden 2015 taler vi om hele 76.000 færre danskere, der behøver hjælp fra Staten. Det er mange, understreger Claus Hjort Frederiksen.

I bedste valgkampform fortsætter han:

- Vi har lave renter, overskud på betalingsbalancen med udlandet, og samtidig har vi kunne sænke skatterne med 22 milliarder kroner. Skattetrykket er således faldet fra 46 procent i 2015 til 44 procent i 2020. Alt dette er en forudsætning for, at vi kan løse de udfordringer, vi kommer til at stå overfor i de kommende år.

Claus Hjort Frederiksen peger også på, at det er lykkedes regeringen at bremse antallet af migranter og asylansøgere. Således har Danmark den laveste tilstrømning i 10 år, og på listen over attraktive lande at komme til, er Danmark faldet fra en femteplads til en 17. plads.

- Hvis tilstrømningen var fortsat, så havde vi haft 50.000 flere udlændinge i Danmark i dag. Det ville have kostet den danske velfærd dyrt, lyder det fast fra Claus Hjort Frederiksen.

- Vi har investeret i Danmark. Lokalt i Nordsjælland går Venstre og regeringen sammen med Dansk Folkeparti til valg på, at vi vil sørge for at Frederikssundmotorvejen færdiggøres, og det samme gælder forlængelsen af Hillerødmotorvejen. Derudover har vi investeret 20 milliarder kroner til materiel til DSB. På landbrudsområdet har vi sørget for en betydelig reduktion af CO2-udslippet uden at det er gået ud over vores konkurrenceevne. Og jeg kan blive ved. Vi har lavet en plastikhandleplan, og vi har gjort det attraktivt at boligejere har kunne skrotte deres gamle brændeovne til gavn for miljøet.

Veteranen fra Venstre holder en kort pause, inden han mere alvorligt fortsætter:

- Det er utroligt vigtig, at de borgerlige vælgere ikke kaster sig ud i eksperimenter med partier, som vi egentlig ikke ved, hvad vil på mange områder. Der er 13 partier på stemmesedlen denne gang, og alene på den borgerlige side af midten vil Kristendemokraterne, Nye Borgerlige, Klaus Riskjærs parti og Stram Kurs samlet set kunne ødelægge ønsket om, at den borgerlige regering fortsætter. Alle stemmer tæller, og hvis partierne ikke kommer ind, så vil de borgerlige stemmer være spildt. Det kan være nogle afgørende procenter. Derfor håber jeg meget, at de borgerlige vælgere tænker sig godt om den 5. juni. Som meningsmålingerne ser ud lige nu har vi stærkt brug for hver eneste stemme, lyder det fra Claus Hjort Frederiksen.

arrow Claus Hjort: Demokratiet er under pres
07. maj 2019 kl. 16:00 Opdateret: kl. 15:50
arrow Not Secret: Forsvarsminister sigter mod genvalg med sjov quiz
07. maj 2019 kl. 15:23 Opdateret: kl. 15:49

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede