
Anders Vestergaard, som er medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm for Liberal Alliance, opstiller nu som også som kandidat til regionsrådet.
Det oplyser partiets gruppeformand i kommunalbestyrelsen, Troels Moe i Frederiksborg Amts Avis mandag, hvor han uddyber valget:
- Det er vigtigt, at vi Liberal Alliance Hørsholm får indflydelse på de store regionale projekter, der i øjeblikket finder sted. Jeg tænker især på etableringen af supersygehuset i Hillerød, hvor Anders med sin store viden og netværk inden for det sundhedsfaglige område, kan gøre en væsentlig liberal forskel, ikke kun regionalt men også lokalt i Hørsholm.
Anders Vestergaard er til daglig direktør i Patientforeningen og har derudover et konsulentfirma.
Om sine bevægegrunde for at stille op til Regionsrådet siger Anders Vestergaard:
- Jeg stiller op til regionsvalget, fordi jeg gerne vil have indflydelse på nogle områder, som ligger udover det kommunalpolitiske og her tænker jeg bl.a. på den offentlige trafik, hvor især Kystbanen trænger til et vågent øje, for den virkelighed jeg som pendler møder, er slet ikke god nok. Derudover ser jeg store muligheder for forbedringer inden for det sundhedsfaglige område, hvor der især på hospitalsområdet er plads til forbedring. Verdens bedste sundhedssystem skulle gerne igen indtage denne førsteplads, men det kræver nogle omstruktureringer.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag...
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her