14. oktober 2019
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre vinder og de konservative jubler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre vinder og de konservative jubler
Hørsholm - 05. juni 2019 kl. 22:52
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens Venstre vandt i Hørsholm, gik de konservative voldsomt frem, og både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fik solide vælgerlussinger.

arrow Læs også: Se hvem der bliver valgt i Nordsjælland

Venstre endte med at blive valgets store vinder i Hørsholm, hvor partiet fik 31,2 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 4,3 procent sammenlignet med folketingsvalget i 2015. Kommunens næststørste parti Blev Det Konservative Folkeparti, der gik 11 procent frem, og derved lander på 21,6 procent.

- Jeg er ydmyg over, at vi har fået tilliden tilbage fra borgerne i Hørsholm, også når det gælder Folketinget. Vi har vist, at vi er velforankrede i kommunen, og det er jeg meget glad for, sagde borgmester Morten Slotved (K), da valgresultatet tikkede ind.

Radikale Venstre blev kommunens tredjestørste parti med 11,8 procent af stemmerne. Partiet fik i 2015 6,9 procent af stemmerne, så der er tale om en betydelig fremgang.

Socialdemokratiet endte som Hørsholms fjerdestørste parti og fik 11,4 procent af stemmerne, hvilket giver en tilbagegang på 3,2 procent.

Både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti endte som valgets store tabere i Hørsholm Kommune.

Dansk Folkeparti fik i 2015 13,3 procent af stemmerne i Hørsholm, hvorved de fik fjerdeflest stemmer i Kommunen. Den præstation kunne partiet dog ikke gentage, og ved nærværende valg er der således blot 5,0 procent i Hørsholm, der har stemt på partiet.

Liberal Alliance fik i 2015 hele 20,0 procent af stemmerne i Hørsholm, men denne gang landede partiet på beskedne 5,7 procent af stemmerne, hvilket giver en tilbagegang på hele 14,3 procent.

Både Alternativet og Stram Kurs fik i Hørsholm under 2 procent, mens Enhedslisten fik 2,4 procent af stemmerne i Hørsholm.

Læs mere om aftenens valgresultat i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 6 juni.

arrow 200 elever holdt øje med valget
06. juni 2019 kl. 05:51 Opdateret: kl. 15:49
arrow Venstre vinder Grønnegade
05. juni 2019 kl. 21:26 Opdateret: kl. 21:44
arrow Færre har stemt i Hørsholm
05. juni 2019 kl. 13:49 Opdateret: kl. 20:26

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede