26. oktober 2021
Niels Herholdt er så ked af udsigten til endnu en sommer med råb og skrig og indkigsgener, at han nu har besluttet sig for at sende en klage over platformene i Puemosen. Foto Fred Jacobsen.
Niels Herholdt er så ked af udsigten til endnu en sommer med råb og skrig og indkigsgener, at han nu har besluttet sig for at sende en klage over platformene i Puemosen. Foto Fred Jacobsen.
Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugler i mosen: Udskældte platforme er bygget ind i nabokommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugler i mosen: Udskældte platforme er bygget ind i nabokommunen

Ekspert mener, at platforme og badebroer i Puemosen "er så åbenlyst i strid med adskillige bestemmelser" at han hjælper beboer ned mod søen med at klage

Hørsholm - 12. maj 2021 kl. 11:00
Af Fred Jacobsen

Indtil sommeren 2020 vidste hverken Hørsholm eller Rudersdal kommuner, at der var ugler i Puemosen. De var før de åbenbart ikke opmærksomme på, at der var skudt platforme og badebroer op rundt omkring i den lille sø.

arrow Læs også: DEBAT: Nye lokalplaner beskytter ikke borgerne godt nok

Meget tyder på, at de er opført ulovlige. Det betyder, at de enten skal fjernes - fysisk lovliggøres, som det hedder i forvaltningssprog - eller skal lovliggøres retlig. Det betyder, at der enten skal gives dispensation, eller forholdene skal gøres lovlige ved at ændre de planmæssige forhold.

Her bliver sagen kompliceret: Det er nemlig sådan, at grundene ned mod Puemosen - med adresse Møllevænget - ligger i Hørsholm Kommune. Der er bare det ved det, at selve søen og en bræmme på ca. ti meter hører til Rudersdal Kommune. Ikke nok med det: Ser man godt efter på matrikelkortet, kan man se, at kommunegrænsen følger matrikelskellet ca. ti meter inde på land for nogle af grundenes vedkommende.

Det vil sige, at de grundejere, der har bygget platformene på bræmmen langs søen og ud i Puemosen, har bygget dem uden for deres grund og i nabokommunen.

Derfor er det Rudersdal Kommune, der er den myndighed, der skal handle på sagen. Det bekræfter byplanlægger Jakob Kringsholm over for Ugebladet.

"Da vi nu har fået en henvendelse og dermed er gjort bekendt med forholdene, vil vi sagsbehandle på den," siger han og forklarer, at det nu skal undersøges nærmere, om platformene vitterligt er opført ulovlige.

Men også Hørsholm Kommune har en udfordring: Den platform, der ligger så tæt og høj på Niels Herfordts ejendom, at man kan kigge lige ned i familiens spisestue, hører hjemme i begge kommuner. Matrikelskellet går faktisk lige midt over træplatformen.

Når en kommune bliver bekendt med et ulovligt forhold, har den pligt til at søge forholdet gjort lovligt, uanset hvem der har gjort opmærksom på det


Arne Post, arkitekt
Ingen tilladelser

Ifølge Ugebladets oplysninger foreligger der hverken hos Hørsholm eller Rudersdal kommuner ansøgninger eller tilladelser til at bygge platformene og broerne. I Hørsholm Kommune oplyser Rikke Krogsgaard Jakobsen, leder af Team Plan & Byg, at platforme, der ligger i Hørsholm Kommune, er ulovlige, og vurderer umiddelbart, at de ikke ville have krævet byggetilladelse.

Og for Britta Christholm, leder af Hørsholm Kommunes miljøafdeling, vil proceduren være klar for de platforme der ligger i Hørsholm Kommune.

"Idet søen er paragraf 3 område er den beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Helt konkret er proceduren, at kommunen så tager kontakt til de enkelte ejere om de ulovlige forhold. Platformene skal enten fjernes eller der skal søges dispensation. Det betyder ikke nødvendigvis at de får lov til at beholde dem. Så er det op til ejer om de ønsker at søge en dispensation, herefter kommer de ind i rækken af sager," skriver Britta Christholm i et svar. Hun tilføjer, at der kan være tvivl om ulovligheden, hvis de er opført før naturbeskyttelsesloven trådte i kraft.

Naturen vejer tungt

Byplanlægger i Rudersdal Kommune, Jakob Kringsholm, oplyser, at han antager, at Rudersdal Kommune vil gå samme vej, og at det på grund af de komplicerede planforhold vil ske i samarbejde med Hørsholm Kommune.

"Mine personlige overvejelser i denne sag er, at det er naturhensynet, der vejer tungt, så der ikke bare kan laves en retlig lovliggørelse," siger Jakob Kringsholm med understregning af, at det er hans personlige overvejelser.

De sorte streger på dette luftfoto er skellinjen - og den går midt henover den uønskede platform. Skellet er også grænsen mellem Hørsholm og Rudersdal kommuner. Foto: Geodatastyrelsen

Frygter lovliggørelse

Sagen om de formentlig ulovlige platforme i Puemosen er kommet frem efter en henvendelse fra arkitekt Arne Post, Skive, indehaver af AP Byplanrådgivning og kendt som en af landets fremmeste eksperter i byplanlægning. Han har i mange år interesseret mig for forholdet mellem plan og virkelighed, herunder kommunernes overholdelse af lokalplaner. Og er specielt interesseret i, hvordan lokalpolitikerne forholder sig til spørgsmålet og hvordan de forholder sig til anlæg, der er i strid med en lokalplan.

Han henvendte sig første gang til de to kommuner i sommeren 2020 og fortalte, at han var blevet opmærksom på forholdene i Pusemosen.

"En undersøgelse af denne sag passede fint ind i overvejelser jeg havde om et lille forskningsprojekt om kommunernes overholdelse af lokalplaner," fortæller Arne Post til Ugebladet.

Når en kommune bliver bekendt med et ulovligt forhold, har den pligt til at søge forholdet gjort lovligt, uanset hvem der har gjort opmærksom på det.

Har valgt at klage

I en klage til de to kommuner, som Arne Post nu har sendt på vegne af Niels Herholdt, Møllevængen 24A, gør han opmærksom på, at Niels Herholdt som udgangspunkt ønskede at være anonym.

"Men med en risiko for udsigten til endnu en sommer med larmende aktiviteter på platformene, og til at skulle kigge ud på dem på naboejendommene, der så åbenlyst er i strid med adskillige bestemmelser, har han forståeligt nok valgt at klage over platformene," oplyser Arne Post.

Post hæfter sig især ved det, han mener må være en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, og han er bekymret for, at sagen kan ende med en retlig lovliggørelse. Som betyder, at platforrme og badebroer i Puemosen får lov til at blive.

Bekymringen begrunder han med, at hele Puemosen - og bræmmen langs søen - ifølge lokalplan 242 i Rudersdal Kommune er udlagt som erhvervsområde.

Trukket forkerte streger

Det anser Arne Post for en 'lapsus', da planlæggerne i sin tid slog stregerne.

"Det giver ikke mening, at søen er del af et erhvervsområde," mener Post og frygter, at kommunen med en revision af lokalplanen kunne nå frem til at lovliggøre de nuværende forhold.

Jakob Kringsholm bekræfter, at Rudersdal Kommnune er i gang med at revidere lokalplanen, som dækker erhvervsområdet DTU Science Park (Forskerparken, red.).

Han er enig i Arne Post' opfattelse af, at det ikke rigtig giver mening at have en sø med som erhvervsområde. Han uderlukker heller ikke, at denne sag kan føre til at grænsen mellem Hørsholm og Rudersdal kommuner kan blive flyttet.

"Udgangspunkt for en revision af lokalplanen er, at DTU Science Park ønsker mulighed for andet byggeri i området. Det er inde i overvejelserne at sikre, at den del af lokalplanen, der rækker ind over Møllevænget-beboernes ejendomme, skal sikre, at det kan anvendes til boligformål eller som fællesareal til naturformål. Normalt gør kommunegrænser midt igennem søer - og jeg mener i den forbindelse ikke, at en revision af lokalplanen står i vejen for en evt. flytning af kommunegrænsen," siger Jakob Kringsholm.

arrow DEBAT: Tak, men nej tak til lokalplaner med store huller
30. april 2021 kl. 06:57 Opdateret: kl. 11:45
arrow Ny kandidat: Byggesager har taget overhånd
28. april 2021 kl. 16:19 Opdateret: kl. 16:30
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?