28. maj 2018
Jan Klit (K) bliver formand for det særlige politiske udvalg, Tryghedsudvalget. Han får selskab af fire andre politikere, mens udvalget også vil gøre brug af udefrakommende kompetencer. Jan Klit, der selv har arbejdet i politiet i 26 år, ved, at han står over for en stor opgave.Foto: Lars Sandager Ramlow
Jan Klit (K) bliver formand for det særlige politiske udvalg, Tryghedsudvalget. Han får selskab af fire andre politikere, mens udvalget også vil gøre brug af udefrakommende kompetencer. Jan Klit, der selv har arbejdet i politiet i 26 år, ved, at han står over for en stor opgave.Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalg vil utryghed til livs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalg vil utryghed til livs
Hørsholm - 13. februar 2018 kl. 06:07
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politikerne i Hørsholm er nået et skridt nærmere tilblivelsen af denne valgperiodes satsning: Tryghedsudvalget. Økonomiudvalget er således blevet enige om, at der bliver plads til fem politikere inklusive formanden Jan Klit (K).

- Vi var enige i Økonomiudvalget om, at vi skal have et Tryghedsudvalg med Jan Klit som formand. Han får selskab af fire udvalgsmedlemmer, fortæller borgmester Morten Slotved.

Udvalgsformanden Jan Klit, der selv arbejder i Københavns Politi, er tilfreds med, at de få politikere levner plads til andre kompetencer.

- Vi skal sikre, at vi kommer ud til alle - både unge og ældre - og derfor skal vi have nogle kompetencer med ind i udvalget. Udover SSP og politi kan det være en repræsentant fra Tryg Fonden eller Kriminalpræventivt Råd, repræsentanter fra beboerforeninger og DSB, siger Jan Klit og fortsætter:

- Vi skal starte med at definere, hvad tryghed er for noget, og det kan være rigtig vanskeligt at definere. Derfor skal vi klart starte med at have selskab af en kriminolog, så vi kan begynde at udarbejde en vision og gøre os klart, hvad succeskriterierne for udvalget er.

Også viceborgmester Henrik Klitgaard (R), der repræsenterer et af partierne bag konstitueringsaftalen, stemte i Økonomiudvalget for oprettelsen af udvalget. Men det var ikke helt uden betænkeligheder.

- Der er et politisk ønske om at have et såkaldt Tryghedsudvalg, og det bakker jeg op om, fordi det er en del af den aftale, vi har konstitueret os på. Vi er derudover blevet enige om et kommissorium, som i realiteten er mere kriminalpræventivt, og derfor ville jeg gerne have omdøbt Tryghedsudvalget til det Kriminalpræventive udvalg, siger Henrik Klitgaard og fortsætter:

- Det var der ikke stemning for, fordi man gerne vil sende et signal omkring tryghed, hvilket jeg ikke kan forstå. Vi lever i verdens næstmest sikre land, og vi bor i en by, som hører til blandt de mest trygge områder i Danmark. At begynde at tale utryghed op i denne her by, som jeg har indtryk af, at nogle forsøger at gøre, er ganske simpelt ikke rimeligt.

Jan Klit afviser dog at være interesseret i at tale utrygheden op.

- Jeg vil heller ikke tale tingene op, men vi må anerkende, at der er et eller andet, vi ikke har helt styr på, for der er nogle, der føler sig utrygge her i byen, siger udvalgsformanden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk