17. november 2018
Nadja Maria Hageskov (K), der er formand for Sport-, Fritid- og Kulturudvalget, holdt tale, da Kulturhus Trommen fejrede 30 års jubilæum lørdag.Foto: Anna Törnqvist Jensen
gallery icon

Se billedserie

Nadja Maria Hageskov (K), der er formand for Sport-, Fritid- og Kulturudvalget, holdt tale, da Kulturhus Trommen fejrede 30 års jubilæum lørdag.Foto: Anna Törnqvist Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trommen fejrede fødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trommen fejrede fødselsdag
Hørsholm - 10. september 2018 kl. 05:57
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag eftermiddag spredte tonerne af fødselsdagssangen »Happy Birthday« fra flere hjørner af biblioteket i Kulturhus Trommen. En del af musikskolens elever stod på bibliotekets førstesal, mens andre befandt sig midt mellem publikum med deres instrumenter. I midten af det hele stod musikskolens leder Oluf Hildebrandt-Nielsen og dirigerede fødselsdagssangen, mens publikum begyndte at synge med.

Indslaget var blot et af mange, da Kulturhus Trommens 30 års jubilæum blev fejret lørdag. Og formanden for Sport-, Fritid- og Kulturudvalget, Nadja Maria Hageskov (K), var lørdag tilfreds med, at mange lagde vejen forbi kulturhuset i løbet af dagen.

- Det er dejligt at se, at der er så mange mennesker. Der er særligt kommet mange børnefamilier, men der er også kommet mange forskellige mennesker i løbet af dagen, og det er skønt, sagde Nadja Maria Hageskov, da Frederiksborg Amts Avis mødte hende under festlighederne.

Lørdagens program bestod af børnekoncert med Sille og Palle, marimbakoncert med slagtøjsekvilibristen Ronni Kot Wenzell, besøg af klovnen Tapé, koncert med Hørsholm Musikskole og endelig teaterforestillingen Blam!. Derudover holdt Nadja Maria Hageskov også tale for de fremmødte.

- I dag fejrer vi Kulturhus Trommens 30 års jubilæum. Denne bygning repræsenterer 30 år i dannelsens og kulturens tegn. I disse hellige haller har vi set musicals, hørt foredrag, lånt bøger og modtaget undervisning i tusindvis af timer, der alt sammen har været med til at forme os som mennesker og skabt en fælles fortælling og identitet i vores kommune. Det er, når vi er dannet i kulturen, at vi kan udtrykke vores lidenskab og færdigheder i kunstens navn, sagde Nadja Maria Hageskov blandt andet i sin tale.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk