18. september 2021
Rungstedlund som det tog sig ud samme år, som Kystbanen åbnede. Dengang var jorden omkring Rungstedlund endnu ikke udstykket, og hele området var grønt. mere end 100 år senere er meget af områdets grønne karakter blevet bibeholdt, og det skyldes blandt andet familien, der boede i dette hus. Foto: Ukendt fotograf, Hørsholm Lokalarkiv, cirka 1897.
gallery icon

Se billedserie

Rungstedlund som det tog sig ud samme år, som Kystbanen åbnede. Dengang var jorden omkring Rungstedlund endnu ikke udstykket, og hele området var grønt. mere end 100 år senere er meget af områdets grønne karakter blevet bibeholdt, og det skyldes blandt andet familien, der boede i dette hus. Foto: Ukendt fotograf, Hørsholm Lokalarkiv, cirka 1897.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To kvinder har formet Rungsted, som du kender det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

To kvinder har formet Rungsted, som du kender det

Hvordan ender en by med at se ud, som den gør, og hvordan kan politikere viderebringe et områdes historie, når fremtiden banker på. Det må man til stadighed forholde sig til i Hørsholm, hvor to fremtrædende kvinder for 100 år siden startede en bevægelse, som har skabt det Rungsted, vi kender i dag.

Hørsholm - 26. juli 2021 kl. 15:07
Af Sophus Zarrs Soelberg

Langs kystbanen i Rungsted kan man i dag se naturen og de grønne arealer sprede sig. Gamle træer, en formidabel golfbane og grønne parcelhuskvarterer slænger sig langs skinnerne og mens mange måske tager områdets naturlige fremtræden for givet, kan man faktisk føre en direkte linje fra områdets udseende i dag til to kvinder med efternavnet Dinesen.

arrow Læs også: Billedserie: Historien blev vækket til live i Slotshaven

Karen Blixens mor, Ingeborg Dinesen, og lillesøsteren, Ellen Dinesen, der senere giftede sig til efternavnet Dahl, er nemlig grunden til, at Rungsted ser ud som det gør i dag - og at Hørsholm Kommune til stadig må lægge sig i selen, når der skal laves nye lokalplaner.

Begivenhederne, som for alvor har formet Rungsted, blev sat i gang, da man i 1897 åbnede kystbanen, en togforbindelse, der binder Nordsjælland til Hovedstaden på sin rejse gennem områdets 14 stationer. Med tilkomsten af kystbanen steg jordpriserne markant i Rungsted, men meget lidt jord blev solgt. Her sad nemlig Wilhelm Dinesen, Karen Blixens far, på jorden, og familien Dinesen lod sig ikke friste af de højere priser. Familien var velstillet, og de manglede ikke penge, som bønderne i Vedbæk gjorde det.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor Vedbæk i dag fremstår bebygget, mens Rungsted har bevaret sit grønne islæt, fortæller Hans Jørgen Winther Jensen, der er arkivleder på Hørsholm Lokalarkiv.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Hans Jørgen Winter Jensen er arkivleder hos Hørsholm Lokalarkiv, hvor der stadig findes flere dokumenter fra de store salg af jord i 1920 og 1944, som familien Dinesen foretog. det var disse udstykninger som formede byen. Foto: Kenn Thomsen

- Vi havde ikke haft de store grønne områder i Rungsted i dag, hvis jorden havde været ejet af bønder. Det er i det lys, at man må se på Dinesen-familiens gøren og laden, tilføjer han.

En familie former en by

Wilhelm Dinesen lægger altså kimen til et grønt Rungsted, da han sammen med sin søster køber Rungstedgaard, Rungstedlund og Folehavegård i 1879, men det er først 20 år senere, efter Wilhelm Dinesen tager livet af sig selv, at hans hustru Ingeborg Dinesen tager Rungsted i egen hånd. På det tidspunkt forsørger hun fem børn, og midlerne er begyndt at blive knappe.

Hun har siddet i Sognerådet i Hørsholm som den første kvinde nogensinde. Hun kender både til politik og forretning. Året er 1920 og efter 1. Verdenskrig oplever man i Danmark en voldsom befolkningstilvækst, som medfører et markant øget behov for nye boliger og bydele. Ingeborg Dinesen lægger en plan.

Ingeborg Dinesen var en driftig forretningskvinde og mor til Karen Blixen. Ved hjælp af gennemtænkte jordsalg har hun været med til at forme det Rungsted, vi kender i dag. Foto: Hørsholm Lokalarkiv

- Sognerådet nedsætter et udvalg, der skal forhandle med Ingeborg Dinesen om at købe jord i Rungsted. De ender med at købe 25 tønder land af hende, men efter salget får hun tinglyst en række servitutter, der bestemmer, at man ikke må bygge højere end to etager, ligesom der bliver indført en mindste-grundstørrelse på mellem 1200 og 1600 kvadratmeter, forklarer Hans Jørgen Winther Jensen, inden han fortsætter:

- Hun bestemmer også, at tegninger til nye huse skal godkendes af Landsforeningen Bedre Byggeskik. Servitutterne betyder, at man skal have pengepungen i orden for at flytte til området, og på den måde sikrer hun gode skatteborgere, der givetvis vil stemme på konservative politikere, som Ingeborg Dinesen selv havde været en af, ligesom de vil underlægge sig hendes syn på god arkitektur, forklarer arkivlederen. Med salget og de medfølgende servitutter har hun altså slået det første slag for Rungsted som en »haveby« med luftige grønne arealer og store haver.

Til kamp mod etagebyggeri

Karen Blixens søster Ellen Dahl fortsætter 24 år senere den bevægelse, som hendes mor starter. Hun har i mellemtiden giftet sig til efternavnet Dahl, men hun besidder stadig store arealer af den jord, som Wilhelm Dinesen køber mange år forinden.

- I 1944 sker der endnu en ting, som får betydning for Rungsted. Ellen Dahl sælger 38 tønder land i 1944. Det område hedder i dag Gøgevangskvarteret, og hun stiller betingelser i forbindelse med salget. Hun beslutter, at man ikke må bygge i mere end tre etager, og at der ikke må opføres fabriksbygninger af nogen karakter. Byggehøjden er her vigtig på grund af noget, som skete næsten samtidig, fortæller arkivlederen med henvisning til, at man i netop de år havde den eneste socialdemokratiske sognerådsformand i Hørsholms historie.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Ellen Dahl havde ligesom sin mor Ingeborg Dinesen forstand på forretninger. Her er hun blevet malet af sin storesøster Karen Blixen. Billedet pryder stadig en væg på Karen Blixen Museum Rungstedlund. Foto: Allan Nørregaard

Med en sammenslutning af fagforeninger i ryggen ville han, Frederik Nielsen, opføre sociale boligbyggerier i Hørsholm, men den tanke faldt ikke i god jord hos Ellen Dahl i Rungsted. Med de nye servitutter umuliggjorde hun de høje etagebyggerier, som den socialdemokratiske sognerådsformand ønskede.

De elendige håndværkere

Hvor sognerådsformand Frederik Nielsen må tumle med Dinesen-familiens holdninger til byudvikling i 1944, er det fuldstændig det samme billede, der gør sig gældende i 2021. Selvom der er gået 100 år, siden Ingeborg Dinesen med sine servitutter begynder at forme Rungsted, er mange servitutter stadig gældende, og Hørsholm Kommune må til stadighed på jagt i arkiverne, når der skal laves nye lokalplaner.

- Når vi arbejder med lokalplaner, gennemlæser vi alle servitutter ved en given ejendom, og så forsøger vi at skrive dem ind i lokalplanerne, så de bliver mere åbenlyse for dem, som køber og sælger ejendomme. Eksempelvis bliver mindste-grundstørrelser i dag håndhævet via lokalplanerne og ikke ved servitutter, forklarer Morten Slotved (K), der er borgmester i Hørsholm.

Han har for nylig stået i spidsen for arbejdet med lokalplaner for netop de områder i Rungsted, som var behæftet med servitutter fra Dinesen-familien.

Mens visse servitutter i dag betragtes som en indgroet del af områdets DNA, er der andre, som nemmere lader sig ophæve.

- Der har været en servitut nogle steder, hvor en håndværkerbil ikke har måtte holde i mere end 24 timer, og det har været kommunen, der har skulle håndhæve det. Man ville kunne bakke bilen én centimeter, og så starter de 24 timer forfra. Kommunen har ingen mulighed for at håndhæve en sådan servitut, så den er altså ikke blevet ført med videre i de nye lokalplaner, fortæller Morten Slotved med et grin.

arrow Tyve knuser bilruder, mens folk bliver testet for corona
28. juli 2021 kl. 14:36 Opdateret: kl. 08:46
arrow Venstre vil have museum i Hørsholm på finansloven
10. juli 2021 kl. 21:45 Opdateret: kl. 21:33
Synes du, at kommunen er der for dig?