1. juni 2020
Hørsholm Kommunalbestyrelse, kommunalbestyrelsesmøde, rådhus, politik, KB, KB-møde. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Hørsholm Kommunalbestyrelse, kommunalbestyrelsesmøde, rådhus, politik, KB, KB-møde. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succes: Mange har meldt sig til nødberedskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succes: Mange har meldt sig til nødberedskab
Hørsholm - 05. april 2020 kl. 11:36
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er et rigtig positivt tegn, at så mange gerne vil være en del af beredskabet.

Sådan lyder beskeden fra borgmester Morten Slotved (K), efter kommunen tidligere på ugen sendte et brev ud til samtlige borgere i Hørsholm Kommune. I brevet efterlyste kommunen borgere med sundhedsfaglig eller socialpædagogisk baggrund, som kan træde til, hvis det bliver nødvendigt og i tilfælde af, at rigtig mange skulle blive syge med coronavirus samtidigt.

Hørsholm Kommune er i gang med at kigge på henvendelserne, så de rigtige kompetencer kommer i spil. De borgere, der har henvendt sig, er bredt sammensat - fra en pensioneret læge på snart 80 år over studerende - og til borgere, som først er kommet til Danmark for nylig. De fleste varetager allerede jobs i sundheds- og omsorgssektoren, men de har meldt sig klar til at tage en ekstra tørn, hvis behovet skulle opstå.

- Vi er gået i gang med at forberede beredskabet allerede nu, så vi er på forkant, hvis presset pludselig opstår. Jeg er overvældet over tilslutningen, og jeg vil gerne sige tusind tak for opbakningen og lysten, der er til at hjælpe - også fra mange af dem som allerede i dag yder en stor indsats, lyder det yderligere fra Morten Slotved efter de mange henvendelser.

Hørsholm Kommune modtager fortsat henvendelser, så hvis man sidder derude med et overskud til at træde til i et beredskab, så kan man læse mere om kommunens COVID-19 beredskab på horsholm.dk/corona.

Man kan læse mere om indsatsen på BorgerLab eller sende en mail på coronaberedskab@horsholm.dk, hvori man kort beskriver sin uddannelse, erfaring, navn og telefonnummer. Bemærk at man ikke skal skrive sit cpr.nr. eller andre personfølsomme oplysninger i mailen. Hørsholm Kommune kontakter alle, der har meldt sig, hvis det bliver nødvendigt i forhold til etablering af et coronaberedskab.

De oplysninger, som kommunen modtager, vil blive slettet igen, når situationen bliver normal.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?