6. juni 2020
Sådan så kommunaldirektør, Pernille Halberg Salamon, computerskærm ud mandag morgen, hvor der blev holdt møde i Hørsholm Kommunes Krisestyringsstab. På billedet ses operativ chef i Nordsjællands Brandvæsen, Claus Larsen (øverst tv.) ved siden af Dorte Dahl, Centerchef for Sundhed og Omsorg. Nederst er det Hanna Bohn Vinkel, Centerchef for Dagtilbud og Skole, ved siden af Hørsholms Borgmester, Morten Slotved. Derudover ses kommunaldirektøren selv nederst til højre på skærmen.
gallery icon

Se billedserie

Sådan så kommunaldirektør, Pernille Halberg Salamon, computerskærm ud mandag morgen, hvor der blev holdt møde i Hørsholm Kommunes Krisestyringsstab. På billedet ses operativ chef i Nordsjællands Brandvæsen, Claus Larsen (øverst tv.) ved siden af Dorte Dahl, Centerchef for Sundhed og Omsorg. Nederst er det Hanna Bohn Vinkel, Centerchef for Dagtilbud og Skole, ved siden af Hørsholms Borgmester, Morten Slotved. Derudover ses kommunaldirektøren selv nederst til højre på skærmen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Styr på krisen via virtuelle møder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styr på krisen via virtuelle møder
Hørsholm - 07. april 2020 kl. 09:02
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad er status for værnemidler og antal coronasmittede i Hørsholm?

Hvilke nye retningslinjer er der kommet fra Regeringen, regionen og KL?

Hvordan ser det ud med nødberedskabet, hvis eller når et af plejecentrene får sin første coronasmittede?

Og hvordan kan Hørsholm Kommune forberede sig på, når hele samfundet igen begynder at åbne sig?

Det var blot nogle af de meget vigtige spørgsmål, der blev vendt, da Hørsholm Kommunes »Krisestyringsstab« i går holdt virtuelt møde. Udover borgmester Morten Slotved, kommunaldirektør, Pernille Halberg Salamon og kommunens øvrige direktører, centerchefer og nøglemedarbejdere deltog blandt andre også Claus Larsen fra Nordsjællands Brandvæsen, mens Frederiksborg Amts Avis havde fået en særlig gæsteplads. Efterfølgende fik avisen en snak med kommunaldirektøren:

- Vi startede med disse møder allerede tilbage den 2. marts, hvor vi etablerede en Taskforce, der dog hurtigt udviklede sig til Krisestyringsstaben. Møderne holdes som videokonference, og det har vist sig som et yderst effektivt redskab, som vi kommer til at bruge meget oftere i fremtiden, også når coronakrisen er forbi. Selvfølgelig er der nogle fordele og det sociale i at mødes fysisk, men de virtuelle møder er på andre måder mere effektive, fordi alle bliver enormt fokuserede, fordi de sidder med ansigtet lige op i computerens kamera, forklarer Pernille Halberg Salamon, der hele vejen igennem styrer møderne i cyberspace.

Fire borgere indlagt
På mødet i går indledte Dorte Dahl, der er centerchef for Sundhed og Omsorg med at oplyse, at der pt. er fire Hørsholm-borgere indlagt med coronavirus. Derudover har kommunen bedt hospitalet om test af medarbejdere, ligesom beredskabet er klar til at træde til, hvis eller rettere når, en beboer på et af kommunens plejecentre bliver smittet.

Kim Malver, der er indkøbschef i Hørsholm, supplerede med at fortælle, at kommunen også råder over det, han selv kaldte »rigeligt« med værnemidler i form af blandt andet håndsprit og masker. Han oplyste, at flere leverandører tilbød sig, men at kommunen ligesom befolkningen også skulle passe på med at »hamstre«.

- Lige nu har vi værnemidler nok til i hvert fald en hel måned, og vi skal også være forsigtige i forhold til nye leverandører. I hvert fald skal vi først sikre os, at den ønskede kvalitet er i orden, påpegede han.

Udfordring med skatere
Mens der er godt styr på kommunens egne ansatte og på de sårbare ældre, så er det til gengæld sværere at »styre« de offentlige rum. Både på genbrugsstationen og på skaterbanen har der været udfordringer kunne Hanna Bohn Vinkel, Centerchef for Dagtilbud og Skole, samt Katrine Aare Langer, Centerchef for By og Miljø, fortælle:

- Vi er nok nødt til at øge skiltningen på skaterbanen, ligesom vi må have politiet forbi. Søndag var der omkring 50, der benyttede skaterbanen, og det var ikke kun unge. En mand i 40'erne var meget utilfreds og ville gerne diskutere, hvorfor der skulle være begrænsning på brugen af banen, lød det blandt andet fra Hanna Bohn Vinkel.

Ole Stilling, der er direktør for By og Erhverv, oplyste, at der også var brug for mere skiltning ved genbrugsstationen, som der var lange køer til i weekenden.

- Politiet har ganske enkelt ikke kapacitet til at komme og tjekke hele tiden, så vi har brug for endnu bedre skiltning, påpegede han.

Jan Dehn, direktør for Velfærd og Kultur, kunne i sin status og opfølgning på tidligere beslutninger i Krisestyringsstaben kigge lidt fremad:

Klar til at rykke hurtigt
- Statsministeren fortalte søndag aften på tv, at hvis alt går vel i den kommende uges tid og over påsken, så vil man se på en kontrolleret og stille og rolig genåbning af vores samfund. Det skal vi selvfølgelig forberede os på, men det er svært, før vi får lidt flere meldinger fra Regeringen. Vi skal dog være klar på at kunne reagere hurtigt, når meldingen kommer, påpegede Jan Dehn, hvortil Pernille Halberg Salamon kort replicerede:

- Så snart regeringen melder ud, indkalder jeg med det samme til et ekstra virtuelt møde.

Efterfølgende sagde hun til avisen:

- På grund af situationen holdes alle møder i øjeblikket i det virtuelle rum. Hver uge mødes eksempelvis de 29 kommunaldirektører i Region Hovedstaden med direktør og chefer for Regionen. Her i Hørsholm holder dagtilbudene personalemøder og lægger pædagogiske læreplaner, undervisningen i skolerne og møderne i alle grene af kommunen holdes via computere - ligesom vores politikere løbende orienteres i virtuelle møder og via e-mails. Alt dette gør det faktisk muligt for en del af vores medarbejdere at arbejde næsten stort set som normalt, fordi de virtuelle møderum har vist sig så effektive. Og netop fordi vi kan kommunikere live og samtidig se hinanden, så er møderne trygge i dobbelt forstand. Vi er sammen, men hver for sig, påpeger kommunaldirektøren.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?