5. december 2019
- Jeg er glad for, at vi med Anonym Ungerådgivning i endnu højere grad har mulighed for at forebygge og afhjælpe mistrivsel blandt kommunens unge. Det er et vigtigt fokusområde for os i Sundhedsudvalget. Vi håber, at borgerne i Hørsholm Kommune vil være med til at sprede budskabet, så det kan nå ud til så mange som muligt, lyder det fra Svend Erik Christiansen, der er formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune. 

Arkivfoto
- Jeg er glad for, at vi med Anonym Ungerådgivning i endnu højere grad har mulighed for at forebygge og afhjælpe mistrivsel blandt kommunens unge. Det er et vigtigt fokusområde for os i Sundhedsudvalget. Vi håber, at borgerne i Hørsholm Kommune vil være med til at sprede budskabet, så det kan nå ud til så mange som muligt, lyder det fra Svend Erik Christiansen, der er formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stressede unge tilbydes psykolog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stressede unge tilbydes psykolog
Hørsholm - 26. november 2019 kl. 05:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Anonym Ungerådgivning« er et helt nyt tilbud, der henvender sig til de cirka 2800 unge mellem 15 og 25 år, der er bosat i Hørsholm Kommune.

Rådgivningen har allerede fået en varm velkomst fra kommunens borgere og har i løbet af projektets udviklingsfase modtaget adskillige henvendelser fra både unge og forældre.

Den tidlige efterspørgsel vidner om, at der i kommunen er behov for et sådant forebyggende og rådgivende tilbud, der henvender sig direkte til unge.

Det er Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune, som har taget de landsdækkende undersøgelser om stigende mistrivsel blandt unge alvorligt. Sundhedsudvalget har derfor prioriteret at afsætte midler til Anonym Ungerådgivning.

Det vækker glæde hos formanden for Sundhedsudvalget Svend Erik Christiansen, som fortæller:

- Jeg er glad for, at vi med Anonym Ungerådgivning i endnu højere grad har mulighed for at forebygge og afhjælpe mistrivsel blandt kommunens unge. Det er et vigtigt fokusområde for os i Sundhedsudvalget. Vi håber, at borgerne i Hørsholm Kommune vil være med til at sprede budskabet, så det kan nå ud til så mange som muligt, siger han.

Information om det nye tilbud bliver i disse uger formidlet bredt i kommunen, blandt andet gennem besøg på skoler og gymnasium, via postkort og plakater, og via digitale medier.

I Anonym Ungerådgivning kan Hørsholms unge få direkte og hurtig hjælp hos en psykolog.

Det er et rum, hvor de unge kan tale om netop det, de har på hjerte. Ingen emner er for små, ligegyldige eller pinlige at tale om. Anonym Ungerådgivning kan tilbyde forløb på op til fem samtaler.

Samtalerne er anonyme, gratis og skræddersyes efter aftale med den unge. Anonym Ungerådgivning tilbyder ligeledes telefonisk rådgivning til forældre og andre der er tæt på unge.

Anonym Ungerådgivning bemandes af psykologer, og samtalerne med de unge kommer til at finde sted i Familiehuset på Hørsholm Allé 4.

Yderligere information kan findes på Hørsholm kommunes hjemmeside.

grafik køb billede