5. august 2021
Danmarks kedeligste orkester har TV-2 kaldt sig, men det vil nok ikke forhindre publikum i at strømme til Trommen 7. april. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Danmarks kedeligste orkester har TV-2 kaldt sig, men det vil nok ikke forhindre publikum i at strømme til Trommen 7. april. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store navne på vej til Trommen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store navne på vej til Trommen

Foråret i Kulturhus Trommen byder på koncerter med TV-2, Dizzy Mizz Lizzy og Shaka Loveless

Hørsholm - 21. december 2020 kl. 07:10
Af Morten Timm

Er du med torsdagens lukning af butikscentre blevet forhindret i at købe de sidste julegave, så er der måske hjælp at hente i Kulturhus Trommen, som løfter sløret for nogle af forårets koncertnavne.

arrow Læs også: Filmklub overrasket over stol

Og det er et program som tæller store danske navne - og for første gang i over 20 år besøger Danmarks kedeligste orkester, legendariske TV-2 med Steffen Brandt, kulturhuset i Hørsholm. Det sker onsdag den 7. april.

Normalt er det en syngende Sanne Salomonsen, der indtager scenen i Trommen, men lørdag den 6. marts er hun tilbage - og denne gang som en del af en foredragsrække om kendte personligheder - hvor hun fortæller om sit liv og sin karriere under overskriften "Brudstykker fra mit liv".

De to veninder og makkere Anne Linnet og Lis Sørensen står også på plakaten næste år i Trommen.

Sanne Salomonsen er tilbage i Trommen 6. marts, hvor hun holder foredrag. Pressefoto

Udsolgt på få dage

Sangeren og musikeren Shaka Loveless er koncertaktuel allerede fredag den 29. januar, hvis coronarestriktionerne vil det. Han går nye veje med fortolkninger af Højskolesangbogen akkompagneret af musikere fra Danmarks Underholdningsorkester.

Endelig kommer rocktrioen Dizzy Mizz Lizzy, som tidligere omtalt til Trommen den 26. februar. Men den koncert blev udsolgt på få dage.

Trommen er endnu ved at lægge sidste hånd på det samlede forårsprogram, men billetter til de nævnte begivenheder er allerede sat til salg.

Det samlede program for hele Kulturhus Trommen præsenteres i det nye forårsmagasin, som udkommer i slutningen af januar.

En af musikbranchens unge navne Shaka Loveless kan opleves i Trommen allrede 29. januar. Pressefoto

Flere forårsnavne

Derudover kan man se frem til Burhan G, Outlandish og Dorthe Gerlach samt shows med Rune Klan og Cirkus Cirkör plus foredrag med Lone Frank og Rane Willerslev.
Billetter til de fleste begivenheder er allerede sat til salg.
Det samlede program for hele Kulturhus Trommen præsenteres i det nye forårsmagasin, som udkommer i slutningen af januar.

Flere gange udsolgt

Trods nedlukningen af det lokale kulturhus i starten af december har Trommen kunne se tilbage på et forrygende efterår med flere udsolgte koncerter.
"Vi kan se tilbage på et ekstraordinært efterår, hvor publikum er strømmet til, og billetterne revet væk," oplyser Peter Jønsson, leder af Trommen.
Det har været til navne som Erann DD, Carl Emil, Prince-bassisten Ida Nielsen, Mike Stern, Sinne Eeg samt Anders Agger-foredraget og teaterforestillinger Human in Balance og Cirkeline. Desværre betød nedlukningen, at den udsolgte Paul Potts og Lene Siel-koncert måtte aflyses i sidste øjeblik.

arrow Stoleskift for millioner: Det siger politikerne om ny testmodel
16. december 2020 kl. 07:27 Opdateret: kl. 10:22
arrow Oppositionen blev væk fra stoleleg
16. december 2020 kl. 07:01 Opdateret: kl. 22:13
arrow Må stoppe fantastisk sæson - men stort forår i vente
11. december 2020 kl. 15:31 Opdateret: kl. 13:46
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?