17. juni 2021
Morten Bast Hall (K), der her fejrer valget i 2017 med partfælle Charlotte Kirchheiner, tog for et par år siden byrådsorlov for at komme på udenlandsrejse, og fik vederlag med i baglommen. Det bliver der nu sat en stopper for. Foto: Morten Timm
Morten Bast Hall (K), der her fejrer valget i 2017 med partfælle Charlotte Kirchheiner, tog for et par år siden byrådsorlov for at komme på udenlandsrejse, og fik vederlag med i baglommen. Det bliver der nu sat en stopper for. Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med vederlag til frivillig orlov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med vederlag til frivillig orlov

Kommunalpolitikere, der selv ønsker orlov, får fremover kun deres vederlag måneden ud

Hørsholm - 18. maj 2021 kl. 08:08
Af Fred Jacobsen

Fra og med 1. juni i år kan medlemmer af landets kommunalbestyrelser og byråd ikke længere tage på frivillig orlov og samtidig modtage vederlag i orlovsperioden. Ændringen betyder, at politikernes vederlag stopper ved udgangen af den måned, hvor orloven begynder.

arrow Læs også: Nu kan de igen se hinanden i øjnene

Ændringen er fastlagt i en ny bekendtgørelse og gælder ikke fravær i forbindelse med sygdom, barsel, graviditet og adoption, hvor der fortsat kan modtages vederlag i op til ni måneder.

Den ny bekendtgørelse skal nu formelt indarbejdes i kommunalbestyrelsens styrelsesvedtægt. Det sker på kommunalbestyrelsesmødet den 31. maj.

Ændringen betyder konkret, at det eksempelvis ikke længere er muligt at tage byrådsorlov for at tage på en udlandsrejse med vederlag i baglommen, sådan som det unge konservative kommunalbestyrelsesmedlem Morten Bast Hall gjorde i april 2019, da han tog afsted på en tre måneders rejse og i samme periode modtog sammenlagt godt 23.000 kr. i vederlag.

Morten Bast Hall blev valgt i 2017 og har valgt ikke at stille op igen igen til november.

Et medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm får i dag et vederlag på lige godt 8.000 kr. om måneden.

arrow Efter nedlukning: Nu skal styrelsens tre afslag granskes
21. maj 2021 kl. 15:40 Opdateret: kl. 08:52
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?