17. maj 2021
Et pilotprojekt har i første omgang mødt modstand i Miljø- og Planlægningsudvalget. Projektet gik ud på, at beboere i Mikkelborg skulle sortere deres affald, og er en del af et tværkommunalt samarbejde. Udvalgsformand Peter Antonsen (Borgerlisten) har nu begæret sagen fremlagt i kommunalbestyrelsen.
Et pilotprojekt har i første omgang mødt modstand i Miljø- og Planlægningsudvalget. Projektet gik ud på, at beboere i Mikkelborg skulle sortere deres affald, og er en del af et tværkommunalt samarbejde. Udvalgsformand Peter Antonsen (Borgerlisten) har nu begæret sagen fremlagt i kommunalbestyrelsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slipper for affaldssortering for nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slipper for affaldssortering for nu
Hørsholm - 03. september 2016 kl. 05:22
Af Anna Törnqvist Jensen

Et tværkommunalt samarbejde om affaldssortering har nu mødt modstand i Hørsholm, hvor et politisk flertal i Miljø- og Planlægningsudvalget har stemt imod at iværksætte et forsøg, hvor beboere i Mikkelborg skal sortere deres affald. Det ryster udvalgsformand Peter Antonsen (Borgerlisten).

- Forslaget faldt overraskende med tre stemmer imod og to for. Jeg forstår ikke logikken i at stemme imod, og jeg er voldsomt uenig. Det er et tværkommunalt samarbejde, vi har sat i gang, og som vi har været en del af i flere år, og det skal selvfølgelig forsætte, siger Peter Antonsen, som nu har benyttet sig af standsningsretten.

- Jeg har sat beslutningen i bero og krævet det behandlet i kommunalbestyrelsen. Der er tale om et meget lille beløb, 200.000 kroner, som det kræver, for at få orden på vores affaldshåndtering. Det stammer fra et EU-direktiv og en regeringsbeslutning, der kræver, at vi skal tage stilling til, hvordan vi løser vores affaldsproblemer, og derfor synes jeg, det er helt i skoven, at vi så ikke vil deltage i det forsøg, de øvrige kommuner og forsyningsselskaber har sat i gang.

De to konservative politikere og medlemmer af udvalget Thorkild Gruelund og Kristin Arendt måtte erklære sig uenige med hinanden. Kristin Arendt stemte nemlig for at fortsætte forslaget, mens Thorkild Gruelund stemte imod.

- Helt overordnet skal vi have gjort noget ved den måde, vi genanvender de ting, vi smider ud. Vi har en forpligtigelse ikke kun fra regeringen, men også samfundsmæssigt, for det er et problem, siger Kristin Arendt.

Thorkild Gruelund håber derimod på en maskine.

- Grundlæggende mener jeg, vi skal satse på, at der er en mand, som opfinder en maskine, der sorterer affaldet. Vi har så mange problemer, og så skal vi ikke bruge penge på sådan noget tosset noget, siger Thorkild Gruelund.

Det har ikke været muligt for Frederiksborg Amts Avis at få en kommentar fra udvalgets øvrige medlemmer, Ove Petersen (V) og Troels Moe (LA), som begge stemte imod forslaget.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?