24. juni 2021
Borgmester Morten Slotved er langt fra begejstret for budgetaftalen.
Borgmester Morten Slotved er langt fra begejstret for budgetaftalen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuffet: Regeringen talte et løft op men leverer ikke varen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuffet: Regeringen talte et løft op men leverer ikke varen

Borgmesteren i Hørsholm får slet ikke armene op over økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne

Opdateret 09. juni 2021 kl. 13:40
Hørsholm - 09. juni 2021 kl. 13:00
Af Fred Jacobsen

Den dugfriske økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen om kommunernes økonomi næste år vækker ikke stor begejstring på borgmesterkontoret i Slotsmarken.

arrow Læs også: Trods lavvande i kassen: Borgmester ser ikke afgrunden

"Jeg er faktisk rigtig skuffet. Aftalen giver ikke noget løft. Selv om regeringen har talt et velfærdsløft op, så sker der i virkeligheden intet, "opsummerer Morten Slotved efter at have skimmet aftalen.

Især savner han et økonomisk løft til de voksende udgifter til det specialiserede område, der konstant plager Hørsholms og andre kommuners økonomi. På det område er det ikke tilført noget. Det betyder, at kommunen selv skal finde pengene, når kommunalbestyrelsen efter sommerferien går i gang med de konkrete budgetforhandlinger.

Det var ikke mindst de galoperende udgifter til området, der i begyndelsen af 2019 fik kommunen til at iværksætte en stram genopretningsplan på baggrund af et stort underskud i 2018 og forventede voksende udgifter i 2019.

Glad for råderum

Allerede tidligt på året meldte borgmesteren ud, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne 2022 skal findes ca. 30 millioner kroner. Om det holder stik, kan han ikke sige noget konkret om endnu. Han synes dog, at det er fint, at et råderum i den størrelsesorden er sat i tale.

"Den store ubekendte i det her er indtægtsgrundlaget, hvor meget borgerne i Hørsholm betaler i skat. Det ved vi først i juli. Hørsholm er normalt et konjunkturfølsomt område, så det går op og ned," forklarer borgmesteren.

Det samme som sidst

Han skønner, at der alene skal tilføres i omegnen af ti millioner kroner til ældreområdet, fordi antallet af ældre vokser stærkere end befolkningstilvæksten som sådan. Det er det, der på politikerdansk kaldes demografipres. Dertil kommer udgifterne til et planlagt minipejehjem til 8-9 beboere på Selmersbo, som skal tage toppen af ventelisten på plejeboliger.

Samlet set er Hørsholms andel i økonomiaftalens løft på 1,4 milliarder kroner beregnet til 6,1 millioner kroner. Til gengæld er anlægsrammen for kommunerne samlet set reduceret med 1,5 ,millioner kroner, hvilket efterlader Hørsholm med et manko på 6,6 millioner. Eller: stort set det samme som for indeværende år, når man lægger service og anlæg sammen.

Det er også aftalt, at kommunerne får en kompensation for ekstra serviceudgifter på grund af corona. Når den lille milliard kroner fra økonomiaftalen er fordelt på landets kommuner, vil der være ca. fire millioner til Hørsholm.

De penge kan kommunen dog ikke være sikker på at kunne beholde. Det er nemlig kompensation for indeværende år. En endelig afregning for 2022 og årene fremover skal der tages stilling til senere.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?