19. september 2021
Borgerinddragelse og det direkte borgersamarbejde styrkes i Hørsholm Kommune efter politisk flertal har vedtaget at indføre ordningen 'borgerforslag'.
Borgerinddragelse og det direkte borgersamarbejde styrkes i Hørsholm Kommune efter politisk flertal har vedtaget at indføre ordningen 'borgerforslag'.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skaf 100 underskrifter og få dit borgerforslag på den politiske dagsorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skaf 100 underskrifter og få dit borgerforslag på den politiske dagsorden

Hørsholm Kommune indfører nu ordningen 'Borgerforslag', hvor man med opbakning fra 100 borgerunderskrifter kan rejse sag overfor byens øverste politiske organ

Opdateret 20. juli 2021 kl. 10:36
Hørsholm - 09. juli 2021 kl. 07:47
Af Morten Timm

Hørsholms borgere får nu mulighed for at stille forslag og få deres ideer behandlet politiske direkte på kommunalbestyrelsens dagsorden.

arrow Læs også: Hallo! Er der mon 100 lindy hoppers og jitterbuggere et sted?

Det står klart efter en enig Hørsholm Kommunalbestyrelse vedtog at etablere en 'Borgerforslag'-ordning, som man kender det fra Folketinget.

For at få sit borgerforslag på den politiske dagsorden kræver det minimum 100 andre borgerstemmer, der bakker op om forslaget. Det sker for, at man ikke bare kan rejse et utal af sager og forslag.

Tilfreds med resultatet

Det var Dansk Folkepartis Glen Madsen, der for snart halvandet år siden fremsatte forslaget om at indføre 'Borgerforslag', og han er glad for, at det nu er vedtaget.

"Jeg er meget tilfreds med slutresultatet og så må vi se, hvad borgerne siger til det. Jeg er spændt på om det kaster noget af. Jeg synes, at det er godt værktøj, der forhåbentlig genererer endnu mere borgerinddragelse og engagement," siger Glen Madsen.

Oprindeligt var det tænkt, at der blot skulle bruges 50 borgerstemmer til at rejse et forslag til kommunalbestyrelsen, men efter administrationen har forhørt sig hos andre kommuner, der har indført ordningen, besluttede Glen Madsen at stille et ændringsforslag, hvor det blev forhøjet til 100 borgerunderskrifter.

"Det er vigtigt, at det ikke bliver udvandet og bliver sådan noget la la, hvor vi i kommunalbestyrelsen skal stilling til ting fra højre og venstre," forklarer Glen Madsen.

FAKTA
Borgerforslaget skal opfylde følgende kriterier:
  • Forslaget skal omhandle kommunale opgaver - dvs. tiltag, som kommunen har bemyndigelse til at igangsætte med godkendelse fra Kommunalbestyrelsen.
  • Forslaget skal have bred appel, dvs. at det skal være relevant for flere.
  • Forslaget må ikke indeholde fortrolige eller personfølsomme oplysninger, og det må ikke have krænkende eller truende indhold.
  • Forslaget kan ikke behandles igen, hvis Kommunalbestyrelsen allerede har behandlet og truffet beslutning om et lignende forslag.
  • Forslaget skal bakkes op af stemmer fra andre borgere. Arbejdsgruppen foreslår, at der kræves 100 digitale stemmer inden for en periode på 3 måneder (fra forslaget oprettes) for, at forslaget kan blive behandlet i Kommunalbestyrelsen. Digitale stemmer = likes på BorgerLab.
  • Borgeren er selv ansvarlig for at udbrede kendskab til sit borgerforslag. En oplagt mulighed er at bruge de sociale medier. Hørsholm Kommunes kommunikationsfolk sørger også for en gang imellem at kommunikere ud om aktuelle borgerforslag via kommunens egne kommunikationskanaler.
  • I månederne op til et kommunalvalg vil det ikke være muligt at få sit forslag behandlet i Kommunalbestyrelsen. Borgerforslag følger reglerne for spørgetid, som er suspenderet to måneder før et kommunalvalg. Det vil sige, at behandling af borgerforslag sættes i bero i september og oktober 2021.
Kortere afstand til borgerne

DFs håb med borgerforslags-ordningen er at skabe et mere levende lokaldemokrati, hvor afstanden mellem kommunalbestyrelsen og borgerne bliver så kort som overhovedet mulig. Og i en tid, hvor langt færre end tidligere er politisk aktive og medlem af et parti, er der i Glen Madsens øjne et stigende behov for, at borgere 'udenfor parti' også har en mulighed for at blive hørt, komme til orde og få kommunalbestyrelsens stillingtagen i en given sag.

Det kommer til at foregå digitalt (online), hvor et borgerforslag bliver 'slået op' på Hørsholm Kommunes IT-platform 'Borgerlab'. Her vil forslaget så ligge til 'skue' i tre måneder, hvor man kan stemme på det.

Er der 100 stemmer på det efter de tre måneder vil administrationen bringe forslaget videre til kommunalbestyrelsen. Hvis ikke arkiveres forslaget i kommunens system.

S ønskede lavere grænse

Socialdemokratiet havde hellere set, at der blot skulle bruges 50 stemmer for at få et borgerforslag igennem, og de stemte derfor som de eneste imod at hæve det til 100.

"Det gjorde vi, fordi vi anser 50 borgerunderskrifter for et mere passende tal til at få gang i ordningen. Der kan være meget lokale problematikker, der måske vedrører 20-30 borgere. Der kan jeg godt frygte, at de kan få svært ved at samle 100 underskrifter. Desuden var 50 det tal, administrationen foreslog på baggrund af, hvad andre kommuner, der har indført ordningen, har fastsat, svarende til en halv procent af befolkningen," siger Marcus Guldager fra Socialdemokratiet.

Han mener, at man hellere skulle have indledt med en lavere barriere for at få et borgerforslag igennem og så have eventuelt hæve den, hvis det viser sig, at der kommer alt for mange sager end godt er.

"Formålet er jo ikke at holde folk fra at stille forslag og give os input, men at kunne holde en almindelig arbejdsbyrde i forhold til antal sager," mener Marcus Guldager.

På grund af det forestående kommunalvalg ventes borgerforslags-ordningen først at komme i gang i den næste valgperiode, der indledes 1. januar. I ordningen er det nemlig indbygget, at man i to måneder op til valget i november har 'spærretid' og ikke kan rejse forslag og få dem behandlet.

Efter planen skal ordningen evalueres efter et år.

Synes du, at kommunen er der for dig?