15. november 2019
Aktivitetsleder Maja Bilde (bagerst) i skøjte- hallen sammen med fra venstre Muhammed, Lana, Sidre, Hala og Raghed.  Foto: Røde Kors Hørsholm
Aktivitetsleder Maja Bilde (bagerst) i skøjte- hallen sammen med fra venstre Muhammed, Lana, Sidre, Hala og Raghed. Foto: Røde Kors Hørsholm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjov og samvær i skøjtehallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjov og samvær i skøjtehallen
Hørsholm - 21. oktober 2019 kl. 12:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da skolerne i Hørsholm kommune var lukkede på grund af efterårsferien i sidste ude, var flere børn og unge, herunder, flygtninge fra det krigsramte Syrien, overladt til sig selv.

Det besluttede Røde Kors Hørsholms integrationsteam af frivillige at gøre noget ved.

Maja Bilde, der er aktivitetsleder i Røde Kors, og som i 2015 af Hørsholm Kommune blev udnævnt til »Årets Frivillig«, står i spidsen for aktiviteterne.

Hun fortæller til Frederiksborg Amts Avis:

- Det var tiende gang, vi inviterede til en tur på isen i Hørsholm Skøjtehal. Vi gør det primært i efterårs-, jule- og vinterferierne, hvor dagene godt kan være lange for børn og unge, når skolerne er ferielukket. Det var dejligt at mærke den store interesse, fortæller teamlederen om arrangementet, hvor 19 unge deltog.

Stemningen og humøret var højt, mens børnene skøjtede over isen, og mens nogle var nybegyndere og usikre på benene, havde andre prøvet det før og klarede sig bedre.

Skøjteløb er ikke en sportsgren, man dyrker i Syrien, så flere af børnenes forældrene har ikke haft mulighed for at lære deres børn, hvordan man gebærder sig på isen.

Alle var dog godt forberedt og havde varmt tøj med. En af deltagerne, Sidre på 13 år, fortæller:

- Jeg har deltaget i arrangementerne i Skøjtehallen omkring fem gange tidligere, men jeg har også været skøjtehallen sammen med min klasse på Hørsholm Skole. Det er rigtig sjovt at løbe på skøjter, selvom jeg falder tit, så prøver jeg på at blive bedre til at holde balancen, fortæller hun.

Hun bliver suppleret af veninden Lana, som er 12 år.

- Jeg har også været med fem-seks gange, og jeg syntes, at det er flot, at Røde Kors arrangerer det for os. Min mor går på VUC og min far er på arbejde, hvor han er i praktik, fortæller hun.

En hel søskendeflok med pigen Raghad på 13 år i spidsen deltager også. Hun har Tark på 11 år, Hala på 9 år og lillebroderen Ahmed på 6 år med, og den yngste har sin cykelhjelm på for at undgå at slå hovedet, når han som nybegynder ofte falder på isen.

Der er et tæt og fortroligt forhold mellem børnene og de frivillige i Røde Kors, og man kan se, hvordan de kredser om Maja og de andre frivillige.

Jerry Ritz, som udover at være med i lokalafdelingens bestyrelse også er kommunikationsansvarlig, har selv været aktiv i integrationsteamet i over 5 år.

Han fortæller:

- Det er ingen hemmelighed, at hovedparten af os frivillige er over 60 år, og jeg tror, at mange af flygtningebørnene opfatter os som de bedsteforældre, de ikke har her i landet. Det er typisk, at det er børnefamilierne, som er flygtet fra krigens rædsler for at bringe deres børn i sikkerhed. Det er mit indtryk, at de ældre familiemedlemmer er blevet tilbage, fordi de ikke har haft penge og kræfter til selv at flygte.

Røde Kors integrationsteam i Hørsholm består af cirka 50 til 60 frivillige, som har kontakt til 350 flygtninge, voksne og børn. Opgaverne for integrationsaktiviteten er af social og humanitær karakter.

grafik køb billede