19. oktober 2019
Nordsjællands Politi oplyser, at det var spark mod betjentes skridt, der resulterede i, at en 15-årig iransk pige i begyndelsen af marts blev mødt med peberspray af politiet på Udrejsecenter Sjælsmark. Foto: Allan Nørregaard
Nordsjællands Politi oplyser, at det var spark mod betjentes skridt, der resulterede i, at en 15-årig iransk pige i begyndelsen af marts blev mødt med peberspray af politiet på Udrejsecenter Sjælsmark. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjælsmark: Spark mod betjente resulterede i peberspray til 15-årig pige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjælsmark: Spark mod betjente resulterede i peberspray til 15-årig pige
Hørsholm - 10. april 2019 kl. 05:30
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 15-årig iransk pige forsøgte den 6. marts 2019 at sparke flere betjente i skridtet på Udrejsecenter Sjælsmark, og det var grunden til, at betjentene brugte peberspray mod pigen. Sådan lyder forklaringen fra Nordsjællands Politi, efter at Frederiksborg Amts Avis den 8. marts kunne berette, at en hjemsendelse af en kurdisk familie fra Iran på Udrejsecenter Sjælsmark var gået grueligt galt.

Integrationsordfører hos Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen rettede dengang skriftlig henvendelse til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at få politiets brug af peberspray på Udrejsecenter Sjælsmark belyst.

- Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Nordsjællands Politi, der har oplyst, at det politipersonale, der var indsat for at effektuere udsendelsen, blev mødt med aktiv modstand i form af skub og forskelligt kasteskyts. Politikredsen har i den forbindelse oplyst, at en af de tilstedeværende, som af centerets personale blev identificeret som en 15-årig iransk kvinde, i to tilfælde rettede spark mod skridtet på tilstedeværende politifolk. For at afværge yderligere angreb mod politipersonalet og for at gennemføre politiets tjenestehandling blev det herefter besluttet at anvende peberspray, idet det blev vurderet at være det mindst indgribende, virksomme magtmiddel, skrives der i svaret, som Justitsministeriet har udarbejdet efter anmodning fra Folketingets Integrations- og Udlændingeudvalg.

Nordsjællands Politi oplyser yderligere i svaret, at de tilstedeværende politifolk herefter sprøjtede med peberspray i op mod to sekunder, hvilket fik de tilstedeværende til at flytte sig til parkeringsarealet uden for selve bygningen. Nordsjællands Politi har endvidere oplyst i svaret, at der i gruppen af beboere, som blev eksponeret for peberspray, kun var én person til stede, der var under 18 år - nemlig den 15-årige iranske pige.

Nordsjællands Politi oplyser i den forbindelse, at det ikke kan afvises, at pigen blev ramt af peberspray, men politibetjentene skønnede efterfølgende ikke, at hun var påvirket af det, idet hun uden for bygningen fortsat var meget aggressiv og råbte af politiet, fremgår det af skrivelsen, som Rigspolitiet har indhentet fra Nordsjællands Politi på vegne af Justitsministeriet.

Der er endnu ikke kommet svar på, hvorvidt moderen i den kurdiske familie fra Iran, hvis hjemsendelse mislykkedes, fik et ildebefindende eller forsøgte at tage sit eget liv, da hjemsendelsen gik galt den 6. marts 2019.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede