5. marts 2021
Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
gallery icon

Se billedserie

Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
Foto: Model
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se ugens politirapport: Voldtægt og farlig færd på isen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se ugens politirapport: Voldtægt og farlig færd på isen

Uddrag af Nordsjællands Politis døgnrapport for Hørsholm og omegn fra den forgangne uge

Opdateret 19. januar 2021 kl. 16:22
Hørsholm - 19. januar 2021 kl. 16:20

ISFÆRDEN Nordsjællands Politi har modtaget flere anmeldelser om personer, der færdes på isen rundt omkring på søerne i kredsen. Det er ulovligt at bevæge sig ud på isen, med mindre kommunen har kontrolleret isens tykkelsen og opsat skiltning om 'Færdsel på isen er tilladt'. Patruljer har været rundt i politikredsen og i dialog med borgerne. Hvorvidt de var ved slotssøen i Hørsholm vides ikke, men her har Pia Rasmussen i weekenden taget dette foto, hvor hun observerede børn lege på isen. To voksne - som hun vurderede var deres forældre - kikkede på uden at gribe ind. Da den ene var 5-10 meter fra bredden råbte hun selv til det ene barn, skriver hun til Ugebladet.

arrow Læs også: Vækket om natten: Pludselig stod der en tyv i døren

VOLDTÆGT Lørdag 16. januar kl. 09.47 anmeldte en 21-årig kvinde, at hun i nattens løb havde været udsat for voldtægt på en adresse på Pennehave i Rungsted, begået af en 46-årig mand. De to personer kender hinanden i forvejen, og den 46-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Helsingør og varetægtsfængslet i 12 dage. Ifølge Ekstra Bladet sigtes han efter den nye voldtægts-bestemmelse om manglende samtykke og for at have udnyttet, at kvinden ikke kunne modsætte sig handlingerne på grund af, at hun var påvirket af alkohol og narkotika. Han nægter sig skyldig i at have udsat kvinden for voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold i to forskellige lejligheder i forbindelse med en fest.

INDBRUD Terrassedør blev forsøgt opbrudt til en villa på Egernvænget i Kokkedal søndag 17. januar kl. 17.42. Umiddelbart intet stjålet.

Pia Rasmussen, Hørsholm, tog dette billede ved Slotssøen i weekenden med børn, der bevægede sig ud på isen. Så langt ud at hun måtte råbe ad en af dem.

INDBRUD i en villa på Knudsvej, Rungsted Kyst, begået mellem fredag 15. januar kl. 12 til søndag 17. januar kl. 20.15. Gerningspersonen har opbrudt altandør på 1. sal. Stjålne genstande var ikke opgjort ved anmeldelsen.

INDBRUD To mænd blev af en nabo set forsøge bryde ind i en bolig på Byengen i Kokkedal lørdag 16. januar kl. 16.30. Naboen råbte efter gerningsmændene, som flygtede fra stedet i en lys varebil, muligvis på gule eller udenlandske nummerplader. De ene mand beskrives som høj og slank. Den anden middelhøj, kraftig af bygning med måne eller høj pande.

FÆRDSELSUHELD En 71-årig mand måtte tirsdag 12. januar kl. 17.47 en tur på skadestuen efter et færdselsuheld ved lyssignalet i krydset Helsingørmotorvejen og Fredensborg Kongevej i Kokkedal. Her påkørte den 71-årige i sin bil en 42-årig kvindelig bilist fra Hørsholm bagfra, mens kvinden holdt for rødt lys. Der skete ikke umiddelbart nogen personskade, men den 71-årige blev for en sikkerheds skyld kørt med ambulance til tjek på hospitalet.

INDBRUD Der blev stjålet smykker, kontanter og en pc ved et indbrud i en lejlighed i Egedalsvænge i Kokkedal, begået i perioden fra 24. december og til søndag 10. januar kl. 23. Det oplyses ikke i døgnrapporten, hvordan tyven er brudt ind.

Kilde: Nordsjællands Politi

arrow Her gik det godt da politiet slog til
21. januar 2021 kl. 13:00 Opdateret: kl. 11:29
arrow Fem biler i brand: Her er politiets teori
20. januar 2021 kl. 05:46 Opdateret: kl. 21:28
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?