22. oktober 2021
Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
Foto: Model
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se ugens politirapport: Mistænkelig fotograf og en misset afkørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se ugens politirapport: Mistænkelig fotograf og en misset afkørsel

Uddrag fra Nordsjællands Politis døgnrapport for Hørsholm og omegn fra den forgangne uge

Hørsholm - 09. september 2021 kl. 06:49

SPIRITUSKØRSEL En 35-årig mand fra Helsingør blev mandag den 6. september kl. 14.50 anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han kom kørende ad Helsingørmotorvejen, da en patrulje standsede ham. Her viste en alkometertest, at hans promille var højere end det tilladte. Han blev taget med til politigården til blodprøve, der skal fastlægge den nøjagtige promille.

arrow Læs også: Se listen: De har solgt deres bolig

HÆRVÆRK Mellem lørdag den 4. september kl. 22 og søndag kl. 8 knuste en ukendt gerningsperson de to forreste sideruder i en bil, som holdt parkeret på Elleslettegårdsvej. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt der blev stjålet noget fra bilen.

MISTÆNKELIG-HUSFOTOGRAF En mand vakte torsdag den 2. september kl. 08.30 mistanke, da han gik rundt og tog billeder af husene og kiggede ind i haverne på Dreyersvej i Rungsted. En patrulje kørte til stedet for at finde manden, men han var forsvundet fra området. Han beskrives som skandinavisk af udseende, hvid i huden med kort brunt hår, 40-50 år, 185-190 cm høj, iført grå sweater med lynlås. Han havde desuden en golden retriever med sig.

HÆRVÆRK/TYVERI En mandlig borger anmeldte torsdag den 2. september kl. 06.50, at der var blevet udøvet hærværk på hans bolig på Frennehave, idet en ukendt gerningsperson i løbet af natten havde fjernet hans soveværelsesvindue. Det kan ikke afvises, at det skete med henblik på indbrud på stedet, men der var ikke umiddelbart tegn på indstigning.

INDBRUD i en villa på Bukkeballevej, Rungsted Kyst, begået i perioden fra lørdag den 21. august til torsdag den 2. september kl. 17. Indstigning via balkon, hvor vindue i dør var aflistet. Stjålne genstande var ikke opgjort på anmeldelsestidspunktet.

FÆRDSELSUHELD Torsdag den 2. september kl. 3.14 skete der et solo-færdselsuheld med en bil på Helsingørmotorvejen i nordgående retning ved afkørsel 13 i Hørsholm. Et vidne fortalte, at bilen pludselig drejede skarpt til højre ved afkørslen, som hvis føreren havde misset afkørslen. Dette medførte, at bilen påkørte et skilt og fortsatte videre på en græsforhøjning, videre igennem autoværnet, hvorefter bilen væltede rundt og landede i nødsporet. Politi, brandvæsen og ambulance blev sendt til stedet, hvor to ud af tre vognbaner måtte spærres. Føreren, en 66-årig mand fra Klampenborg, var svært tilskadekommen, og han blev derfor bragt til hospitalet til behandling af sine skader.

UDEN-KORT En 17-årig mandlig bilist fra Kokkedal blev onsdag den 1. september kl. 17.50 standset og kontrolleret på Islandshøjvej i Nivå. Den 17-årige havde ikke førerret til bil og blev derfor sigtet for at sidde bag rattet alligevel.

BEFØLTE-PIGE En 15-årig ung pige blev tirsdag den 31. august mellem kl. 18.29 og 18.44 kysset og befølt af en mand, mens hun stod ved et busstoppested ved Nivå Center. Pigen forsøgte at skubbe ham væk og anmeldte senere hændelsen til politiet. Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 18-20 år, 170 cm høj og kraftig af bygning med kort sort hår. Han var iklædt en sort jumpsuit med hætte, sorte sko og firkantede briller. Desuden talte han dansk med accent og havde svært ved at finde ordenes rette udtale.

Kilde: Nordsjællands Politi

arrow Nu sker det endelig: Byggeri af ny bydel sættes i gang
07. september 2021 kl. 06:32 Opdateret: kl. 23:58
arrow Med i toppen af årets dyreste hushandler
29. august 2021 kl. 09:01 Opdateret: kl. 08:54
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?