6. maj 2021
Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
Foto: Model
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se ugens politirapport: Butikstyve taget på fersk gerning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se ugens politirapport: Butikstyve taget på fersk gerning

Uddrag fra Nordsjællands Politis døgnrapport for Hørsholm og omegn fra den forgangne uge

Hørsholm - 28. april 2021 kl. 14:46

PAKKETYVERI Ved et indbrud i DSB-kiosken på Rungsted Kyst Station er der natten til tirsdag den 27. april mellem kl. 04.02 og 04.30 stjålet nogle pakker. Tyven afmonterede en rude for at skaffe sig adgang til kiosken.

arrow Læs også: Sprængfarlig fangst: Det fik magnetfisker på ‘krogen’

BUTIKSTYV-ANHOLDT En 25-årig udenlandsk mand uden kendt adresse blev mandag den 26. april kl. 17.49 anholdt og sigtet for butikstyveri i Netto på Duevej. Her havde han stjålet flere oste og chokoladebarer.

BUTIKSTYV-AFSLØRET En 27-årig kvinde fra Hørsholm blev mandag den 26. april kl. 11.50 taget og sigtet for butikstyveri i Netto på Ådalsparkvej i Hørsholm. Kvinden havde gemt en del varer og husholdningsapparater i barnevognen, og forlod butikken uden at betale.

FÆRDSELSUHELD En 29-årig mandlig bilist uden kendt adresse kørte søndag den 25. april kl. 16.02 ad Vedbæk Strandvej i nordgående retning, da en forankørende bil ud for Olesvej bremsede ned. Her foretog den 29-årige en undvigemanøvre og påkørte en el-boks og en lygtepæl. Patruljer kørte til stedet, hvor den 92-årig blev anholdt og sigtet for spiritus- og narkokørsel, da han formentlig både havde en promille over det tilladte og var under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev taget med til blodprøve for at fastslå den præcise påvirkning.

TYVERI En udstødning og katalysator er stjålet fra BMW, der holdt på Mortenstrupvej i Hørsholm. Tyveriet er sket mellem fredag den 23. april kl. 21 og søndag den 25. april kl. 14.

INDBRUD i en villa på Enghave, Rungsted Kyst, søndag den 25. april mellem kl. 03.00 og 03.30. En rude i badeværelsesvinduet var aflistet. Tyvekoster var ikke opgjort ved anmeldelsestidspunktet.

INDBRUD En ukendt gerningsperson var formentlig kravlet op på taget for at bryde et vindue op i en villa på Vallerød Banevej. Indbruddet er begået mellem torsdag den 22. april kl. 17.30 og søndag den 25. april kl. 22. De stjålne effekter var ikke gjort op ved anmeldelsestidspunktet.

INDBRUD En husejer på Gøngehusvej i Hørsholm var natten til fredag den 23. april kl. 01.30 oppe for at tage et glas vand, da vedkommende opdagede et opbrudt vindue til køkkenet. I vindueskarmen var der fjernet og rykket ting, men tilsyneladende havde gerningspersonen ikke været inde. Der var sat en stige op til vinduet, hvorefter indbrudstyven formodentlig er blevet forstyrret af husets ejer.

VÆLTET-TRÆ I det kraftige blæsevejr torsdag den 22. april kl. 9.55 indløb der anmeldelse om, at et træ var væltet ned over Vejenbrødvej i Kokkedal og spærrede hele vejen. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor trafikken blev stoppet, mens træet blev fjernet.

NARKOBILIST-OG-TYVEKNÆGTE-ANHOLDT To udenlandske mænd på henholdsvis 24 og 37 år blev onsdag den 21. april kl. 21.15 anholdt ved motorvejstilkørslen ved Kokkedal og sigtet for et indbrud i et lagerrum på en byggeplads på Kongevejen i Fredensborg.middelbart forinden. Her stjal de et antal varmegenvindingsaggregater. Den 24-årige blev tillige sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer og for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Mændene blev taget med til afhøring og fremstillet i grundlovsforhør om torsdagen, hvor de begge blev varetægtsfængslet frem til 12. maj.

HASHFUND En af politiets hundepatruljer fandt tirsdag 20. april kl. 16.30 flere mindre klumper hash ved et ejendomskontor i Islandshøjparken i Nivå. Det blev indbragt til politigården og registreret som hittehash.

INDBRUD om natten i en villa på Møllevænget i Hørsholm, begået tirsdag den 20. april kl. 03.41. Vindue til soveværelse var aflistet. Tyvekoster ikke opgjort ved anmeldelsen.

Kilde: Nordsjællands Politi

arrow Sloges i bar overkrop: Politiet rykkede ud til masseslagsmål
28. april 2021 kl. 12:19 Opdateret: kl. 12:22
arrow Flere tyverier på én dag
27. april 2021 kl. 16:47 Opdateret: kl. 15:54
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?