

Se billedserie
Borger spottede svanen ganske kort efter, at den døde på mystisk vis ved Lyngsø i Hørsholm
En død knopsvane med en knust og blodig vinge blev mandag formiddag fundet på græsplænen ved Lyngsø og Den Militære Klædefabrik i Hørsholm.
Hørsholmborger Steen Øllgaard oplyser, at han spottede svane ligge på græsset kl. 10.15, og det var tydeligt, at den lige var død.
Hvad dødsårsagen er kan han ikke umiddelbart give noget bud på. Ifølge ham tyder det i hvert fald ikke på, at den er blevet påkørt, da der ikke var spor af fjer på Usserød Kongevej.
Steen Øllgaard har fotograferet den døde svane, som er hannen fra svaneparret ved Lyngsø.
Af dens ringmærke har han fået oplyst, at den er født i 2012 ved Ishøj Sø og således nåede at blive lidt over otte år gammel.

Svanens ene vinge var knust og blodig. Foto: Steen Øllgaard
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her