7. marts 2021
47-årige Ane Berntoft fra Rungsted tog chancen og sagde sit lærerjob op og udviklede sine blåtryk, som er skabt med en gammel fototeknik og planter og blomster, hun finder i skovene og strandene omkring sit hjem. Foto: Cathrine Wetlesen
gallery icon

Se billedserie

47-årige Ane Berntoft fra Rungsted tog chancen og sagde sit lærerjob op og udviklede sine blåtryk, som er skabt med en gammel fototeknik og planter og blomster, hun finder i skovene og strandene omkring sit hjem. Foto: Cathrine Wetlesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se fotos: Ane lader naturen genopstå i unikke blåtryk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se fotos: Ane lader naturen genopstå i unikke blåtryk

Visne planter og blomster får nyt liv i Rungtedkunstner Ane Bernhofts værker, som hun skaber med en gammel, fotografisk teknik

Hørsholm - 23. januar 2021 kl. 10:01

Umiddelbart ligner det genkendelige planter og blomster fra naturen. Men studerer man den lokale kunstner Ane Bernhofts håndlavede værker nærmere, kan man se, at det er en manipuleret natur, som ikke har meget med virkeligheden at gøre.

arrow Læs også: Chokolade og mere gange tre i Midtpunkt

For Ane Bernhoft fra Rungsted sammensætter planter, som hun finder på strande og i skove, med sine egne fotos, akvareller, kul- og stregtegninger. F.eks. kan man - hvis man kigger godt efter - spotte datterens metalliske ørering, som Ane Bernhoft har fotograferet, på et af værker.

"Ofte gemmer der sig en skønhed i forfaldet. Jeg giver de visne planter og brugte genstande fra hverdagen et nyt liv. Samspillet giver et udtryk, der er tydeligt og utydeligt på en og samme tid," fortæller 47-årige Ane Bernhoft om sin kunstneriske indgangsvinkel.

Kostbar teknik

Ane Bernhofts kunstværker er såkaldte cyanotypier, der en kostbar og omstændig fotografisk teknik opfundet i 1842.Cyanotypi kaldes også for blåtryk.

Det er en proces, der kræver mørke, lys og vand. Først maler Ane Bernhoft sit akvarelpapir med en kemiblanding i fuldstændig mørke. Når papiret er tørt, lægger hun sin komposition på den malede baggrund og oven på det en tung glasplade.

Herefter skal værket belyses - enten af solen eller med en specialbygget UV-lampe - som hun har udviklet sammen med en elektriker og en fotograf.

Til sidst skylles værkerne i et udendørs vandbassin, og her fremkommer den særlige blå farve og selve motivet.

Familien må affinde sig med, at Ane Berntoft bruger en stor del af gulvarealet i hjemmet i Rungsted til udfolde sine kunstneriske evner. Foto: Cathrine Wetlesen

"Lyset spiller en helt afgørende rolle og er afgørende for motivets klarhed og kontrast. Når jeg belyser ved hjælp af solen, er jeg ikke selv herre over resultatet - det er naturens kræfter, der spiller ind. Går der en sky for solen, skal eksponeringstiden forlænges, og så er det uvist, om motivet står klart frem," fortæller Ane Bernhoft.

Lige nu er hun aktuel med udstillingen "The Manipulating Story of Nature", der består af 18 cyanotyværker og tre sort-hvid fotoværker. Udstillingen kan opleves frem til slutningen af april på Hotel SP34.

Venteliste på blåtryk

Efterspørgslen på hendes blå værker er stor, og den lokale kunstner fortæller, at hun har venteliste på sine håndlavede blåtryk, som hun fremstiller i hjemmet i Rungsted.

Her må Ane Bernhoft vente på hjælp fra solen, men skal også bruge mørket og de tre vandbassiner, hun har sat op i sin have, til den krævende proces.

amilie har efterhånden vænnet sig til, at de skal bevæge sig rundt i huset ad små stier, da Anes værker ligger til tørre overalt på gulvet.

arrow Nyt stærkt samarbejde skal begrænse madspild i Hørsholm
20. januar 2021 kl. 17:16 Opdateret: kl. 16:16
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?