13. december 2018
Seks medlemmer i festlig påklædning blev døbt, og de avancerer fra skjoldunge til skjoldmø/viking. Foto: Jesper Alstrøm
gallery icon

Se billedserie

Seks medlemmer i festlig påklædning blev døbt, og de avancerer fra skjoldunge til skjoldmø/viking. Foto: Jesper Alstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Vikinger blev døbt i alt for varmt vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Vikinger blev døbt i alt for varmt vand
Hørsholm - 08. oktober 2018 kl. 05:09
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En katastrofemelding indløb få minutter før, Hørsholm-Rungsted Vikingelaug i lørdags holdt Standerhejsning for at markere, at badesæsonen starter:

- Det er helt gal, lød det fra Overmåler Knud Limschou, som med en håndklæde om livet og et termometer i hånden hastede fra badebroen til Vinterpaladset på Sydstranden i Rungsted.

Problemet var, at temperaturen var oppe på 12 grader - ikke blot en efter årstiden høj vandtemperatur, men også 0,4 grad varmere end dagen før, der igen var 0,4 grad varmere end dagen før. Altså en stigning på næsten én grad på et par dage.

Og da Høvding Erling Madsen kort efter holdt talen om rigets og vandets tilstand til de omkring 140 fremmødte, lagde han da også ud med at udtrykke bekymring:

- Som en yo-yo er temperaturen gået op og ned. Hvis det bliver ved i den uheldige retning, nu hvor vi åbner badesæsonen, så er det jo det rene varmtvandsbassin.

De muntre helårsvinterbadere mærker fortsat stor interesse for det kolde dyb, og optog således 49 nye medlemmer per 1. oktober, så der nu er 544 medlemmer og allerede 15 på ventelisten til om et år.

Traditionen tro bydes de nye velkommen ved, at de indgår i Det Fremskudte Sangkor, som under ledelse af Jens »Runerister« Hage lærer Godmor'n-sangen, der sikrer, at dagen starter med et smil.

En anden tradition er, at de medlemmer, som har badet mindst to år, bliver døbt. Det sagde seks medlemmer ja til, og de avancerer festligt udklædt derfor fra skjoldunge til det noget mere respektable skjoldmø/viking.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk