27. juli 2021
Foto af Søren Sørensens maleri af Hovedgaden 29 fra 2003. Foto Svend Clausen 2005.
gallery icon

Se billedserie

Foto af Søren Sørensens maleri af Hovedgaden 29 fra 2003. Foto Svend Clausen 2005.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan var Hørsholm engang: Lille og delt i fire

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan var Hørsholm engang: Lille og delt i fire

Diskussionen af de forskellige lokalplaner for Rungsted gør det oplagt at erindre om de skillelinjer, som i 1940'erne fandtes i Hørsholm Kommune

Hørsholm - 07. marts 2021 kl. 08:07
Af Hans Jørgen Winther Jensen, ph.d., museumsinspektør og arkivleder

Efter Kystbanens åbning i 1897 blev der udstykket og solgt store arealer i Rungsted. De blev i stor udstrækning bebygget inden 1905. Og i de fleste tilfælde stod der grosserer på dørskiltet.

arrow Læs også: Som en mild rutsjebanetur: Se her hvordan byen vokser og skrumper

Den næste bølge af udstykninger og bebyggelser kom 1913-18. De nye tilflytteres arbejdsplads var ikke Øresund, men et kontor i København.

Næsten en fjerdedel af Rungsteds skatteydere pendlede på arbejde i København. Størstedelen tog toget, men en del brugte bilen - i hvert fald indtil Anden Verdenskrig satte en stopper for den fornøjelse.

Og det var i Rungsted, man fandt langt de fleste af kommunens store indkomster; men mange flere husstande havde små og mindre indkomster.

Fiskerne udgjorde en lille gruppe. Dertil kom alle de tjenestefolk, der omgav de rige familier med de store huse. Og endelig var der de lavtlønnede tjenestemænd ved DSB, der arbejdede og boede i Rungsted. Når man til dette billede føjer de store gårde - Rungstedlund, Rungstedgård, Rungsted Ladegaard og Folehavegård - er det klart, at Rungsted omkring 1940 havde en meget sammensat befolkning.

Homogene Usserød

Set i forhold til Rungsted, var Usserød beboet af en meget homogen befolkning. Det moderne Usserød var opstået i forbindelse med anlæggelsen af Den Militære Klædefabrik omkring år 1800. Fabrikken, der i 1941 beskæftigede 135 personer, lod ad flere omgange opføre boliger til fabrikkens arbejdere i Usserød.
Det samme gjorde Hørsholm Klædefabrik, der beskæftigede 120 personer. Resultatet blev, at usserødderne boede, hvor de arbejdede - i modsætning til Rungsteds mange pendlere. Et andet karakteristisk træk ved usserødderne var, at flertallet tjente sådan rundt regnet det samme - igen i modsætning til de store indkomstforskelle i Rungsted.

artiklen fortsætter under billedet...

Luftfoto af Christiansgave i Rungsted . Foto: Sylvest Jensen 1937. Originalen findes på Det kongelige Bibliotek.

Blev aldrig købstad

Kvarteret omkring Hørsholm Hovedgade var det nærmeste man kom en bymæssig bebyggelse i Hørsholm Kommune. Det strakte sig langs den nuværende Gl. Hovedgade, syd og øst om Heiberggården og videre langs den nuværende gågade.

Her var en koncentration af gamle bygninger, butikker og småhåndværk. Denne by kunne skrive 1739 på sin dåbsattest, for da havde Hirschholm fået sine købstadsprivilegier; men den blev aldrig en rigtig købstad, og i 1867 blev dens status som landkommune slået fast.

Det var her, langt de fleste handlende og småhåndværkere havde til huse, og det var derfor kommunens indbyggere kom her for at gøre indkøb eller for at gøre brug af de offentlige eller halvoffentlige institutioner: rådhuset, posthuset, kirken, ting- og arresthuset, apoteket, skolen og amtstuefilialen. I kvarteret boede nogle få med store indkomster og mange med små og mellemstore indkomster, så på dette område var det langt mere sammensat end Usserød.

Det samme var tilfældet på det erhvervsmæssige område. Til gengæld lignede de to kommunedele hinanden i og med, at de i praksis ingen pendlere eller landliggere havde.

artiklen fortsætter under billedet...

Arbejderboligerne på Bloustrødvej 13-15. Foto taget mellem 1970 og 1990.

FAKTA
  • Hørsholm Lokalarkiv er for tiden lukket for fysisk fremmøde.
  • Du kan finde ca. 8000 af arkivets fotos på arkiv.dk
  • Du kan også læse historier om Hørsholm på Museum Nordsjællands hjemmeside under lokalarkiver/Hørsholm Historier.
  • Lokalarkivet kan kontaktes på horarkiv@museumns.dk , tlf. 61 81 57 98 eller 61 81 57 99.
Fra bar mark til villaby

Villabyen i trekanten mellem Pennehave, Vallerød og Rungsted var det nyeste kvarter, opstået fra bar mark efter 1880, når man ser bort fra resterne af den middelalderlige landsby Vallerød.

I 1930 var Vallerød og Pennehave vokset sammen. Andelen af pendlere her var ikke nær så høj som tilfældet var i Rungsted, men dog langt højere end i Hørsholm.

Der var større indkomstforskelle end i Usserød; men dog ikke så store forskelle som i Rungsted. Det var de små, mellemstore og lidt større indkomster, der prægede det sociale landskab i villabyen. Områdets selvstændige karakter blev understreget af, at der i Pennehave eksisterede en håndfuld dagligvareforretninger, der gjorde det unødvendigt at begive sig ud på den lange vej til Hørsholm.

Indbyggerne i Hørsholm Kommune var ikke en ensartet masse i 1940. Og det er de heller ikke i dag.

Foto af Søren Sørensens maleri af Hovedgaden 29 fra 2003. Foto Svend Clausen 2005.

arrow Her er kommunen de rige flytter til
03. maj 2021 kl. 14:30 Opdateret: kl. 13:02
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?