21. oktober 2021
Første spadestik til PH Park blev taget onsdag. Selvom vejret var dårligt, mødte flere frem. Fra Venstre: Torbjørn Lange fra Sampension, Jakob Axel Nielsen fra CALUM og borgmester Morten Slotved (K). 

Foto: Sophus Zarrs Soelberg
gallery icon

Se billedserie

Første spadestik til PH Park blev taget onsdag. Selvom vejret var dårligt, mødte flere frem. Fra Venstre: Torbjørn Lange fra Sampension, Jakob Axel Nielsen fra CALUM og borgmester Morten Slotved (K). Foto: Sophus Zarrs Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så ramte spaden jorden: Byggeri af ny bydel kan gå i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så ramte spaden jorden: Byggeri af ny bydel kan gå i gang

Onsdag tog Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) første spadestik til de kommende boliger i PH Park.

Hørsholm - 16. september 2021 kl. 08:02
Af Sophus Zarrs Soelberg

- Jeg har virkelig glædet mig til i dag. Det skal ikke være nogen hemmelighed, lyder det fra Hørsholms borgmester Morten Slotved (K), da han byder velkommen på den gamle sygehusgrund i Hørsholm onsdag eftermiddag.

arrow Læs også: DEBAT: PH-Park giver et underskud på minimum 45 millioner

Selvom vejret både er gråt og vådt, er flere mødt frem for at se det første spadestik blive taget til prestigebyggeriet PH Park.

Før borgmesteren tager ordet, taler Jakob Axel Nielsen, der er administrerende direktør hos CALUM, og han fortæller, at man har glædet sig til at komme i gang med arbejdet på byggefelt et og tre, der ligesom byggefelt fire tilhører CALUM.

Også Torbjørn Lange, der er chef for ejendomme og infrastruktur hos Sampension er mødt frem i anledningen, da Sampension har investeret et stort trecifret millionbeløb i de 133 nye PH-lejeboliger, der kommer til at dække et areal på godt 14.000 kvadratmeter.

Det er de tre, der i fællesskab tager det første spadestik i modvind, regn og med glade miner.

Godt at komme i gang

Også Jan H. Klit (K), der er formand for Miljø- og Planlægningsudvalget i Hørsholm Kommune, taler til arrangementet, og han kalder det en »glædens dag« og takker de fremmødte for at være kommet.

Kommunen gav i sidste uge byggetilladelse til to af fire byggeparceller i det kommende prestigebyggeri PH Park. Det betyder, at man nu kan påbegynde arbejdet på de to parceller, der er placeret ud mod Bolbrovej. På grunden har man indtil nu været i gang med rydning af beplantning og træer, der ikke skal bevares. Med det første spadestik taget kan jordarbejdet nu begynde, inden selve byggeriet tager form.

Når området for alvor bliver til en byggeplads, vil det blive afspærret, og der vil derfor ikke længere være adgang til grunden. Den del af parken, der ligger på hjørnet Usserød Kongevej og Bolbrovej, vil fortsat være åben for offentligheden.

Bygger frem til 23

Byggeriet mod Bolbrovej er planlagt til at vare frem til 2. kvartal af 2023, mens de to øvrige parceller er planlagt til at stå færdige i 2024.

På resten af området anlægger Hørsholm Kommune og Novafos en regnvandssø, der skal rumme overfladevandet fra hele PH Park. Hørsholm Kommune går i gang med sølandskabet i foråret 2022 og fortsætter frem til 2024.

Find mere information på PH Parks hjemmeside.

arrow DEBAT: Er PH-parkens sø som regnvandsbassin mon en god idé?
13. september 2021 kl. 07:42 Opdateret: kl. 07:45
arrow DEBAT: Hørsholm har brug for byudvikling
12. juli 2021 kl. 10:34 Opdateret: kl. 10:51
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?