27. maj 2020
Der er i øjeblikket en stigning i anmeldelser af rotter på landsplan.Hvis man har rotter eller blot har en mistanke om, at de små skadedyr kan være på matriklen, har man faktisk pligt til at anmelde det til kommunen. Arkivfoto
Der er i øjeblikket en stigning i anmeldelser af rotter på landsplan.Hvis man har rotter eller blot har en mistanke om, at de små skadedyr kan være på matriklen, har man faktisk pligt til at anmelde det til kommunen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rotterne vælter frem - det kan du gøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rotterne vælter frem - det kan du gøre
Opdateret 14. januar 2020 kl. 06:02
Hørsholm - 14. januar 2020 kl. 05:12
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er i øjeblikket en stigning i anmeldelser af rotter på landsplan. Det skriver DR.dk søndag.

De to store skadedyrsbekæmpelsesfirmaer Anticimex og Mortalin melder om en markant stigning i antallet af rotteanmeldelser i de sidste måneder af 2019.

Anticimex bekæmper systematisk rotter i 14 af landets kommuner, og her melder man om en generel tendens til, at rotterne er piblet frem igen.

Hvis man har rotter eller blot har en mistanke om, at de små skadedyr kan være på matriklen, har man faktisk pligt til at anmelde det til kommunen.

Rotten er nemlig et skadedyr, som formerer sig hurtigt. Derfor kan rotter på ganske kort tid udvikle sig til en kæmpe bestand, der kan være svær at komme til livs. De er årsag til ødelæggelser for millioner af kroner årligt, fordi de beskadiger kloakrør, husinventar, elinstallationer og andre genstande. Derudover er rotter smittebærere af alvorlige sygdomme, som i nogle tilfælde kan være livstruende for mennesker. Det skriver Hørsholm Kommune på sin hjemmeside.

Når du anmelder rotter vil du blive kontaktet af den kommunale rottebekæmper. Ved et besøg på ejendommen vurderer rottebekæmperen om der er tale om rotter, og giver råd om hvad du selv kan gøre. Bekæmperen igangsætter oftest bekæmpelse ved at opstille rottefælder eller udlægge gift.

Ved anmeldelse af rotter udendørs kan der gå op til tre dage inden første besøg, mens der ved rotter indendørs bliver startet en bekæmpelse på indenfor et døgn. Ved indendørs rotter bekæmper Hørsholm Kommune også rotter i weekenden.

Selve rottebekæmpelsen er betalt over ejendomsskatten, så du har ingen direkte udgifter ved bekæmpelsen. Hvis der findes brud på din kloak, eller andre forhold som giver anledning til rottetilhold, har du som grundejer pligt til selv at betale for nødvendige reparationer og rotteforebyggelse.

Dette gælder også stikledninger og brønde der ligger indenfor skel på egen ejendom. Hvis man vil i kontakt med den kommunale rottebekæmper, kan man anmelde både rotter og mistanke på kommunens hjemmeside: www.horsholm.rotteweb.dk/NewCase.aspx.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?