20. oktober 2019
Røde Kors efterlyser i øjeblikket frivillige, der vil være chauffører i organisationens lokalafdeling i Hørsholm. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
gallery icon

Se billedserie

Røde Kors efterlyser i øjeblikket frivillige, der vil være chauffører i organisationens lokalafdeling i Hørsholm. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors efterlyser chauffører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors efterlyser chauffører
Hørsholm - 03. oktober 2019 kl. 06:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Røde Kors Hørsholm efterlyser i øjeblikket frivillige, der vil være chauffører i organisationens lokalafdeling i Hørsholm.

Det oplyser Leif B. Johansen, der er aktivitetsleder i organisationens genbrugsafdeling i Hørsholm.

Han forklarer, at der er en særlig grund til, at Røde Kors Hørsholm er afhængig af at have et stort hold chauffører.

- Chaufførerne er i virkelighedens vores logistik. Det er dem, der binder det hele sammen, fortæller aktivitetslederen, inden han fortsætter.

- Det er vores chauffører, der afhenter donationer og kører vare mellem vores butikker og fjernlager. De er med til at gøre det hele muligt, lyder det fra Leif B. Johansen. Hos Røde Kors er chaufførerne ude og køre hver dag. Blandt andet når de tømmer organisationens tøjcontainere. Som frivillig chauffør hos Røde Kors arbejder man altid i par, så man ikke er alene.

- For at blive chauffør hos Røde Kors skal man selvfølgelig have et kørekort. Det er også godt, hvis man tænker struktureret. Derudover er det godt, hvis man er imødekommende og indstillet på, at man skal møde de mennesker, der donerer til Røde Kors, forklarer aktivitetsleder Leif B. Johansen.

Han tilføjer, at chaufførerne hos Røde Kors også skal være indstillet på at løfte noget. De kan nemlig blive mødt af lidt af hvert.

- De kan komme ud i situationer, hvor de skal løfte alt fra en sæk med tøj til en sofa. Sidstnævnte er man selvfølgelig to om, lyder det fra Leif Johansen.

Ønsker man at blive frivillig chauffør hos Røde Kors Hørsholm, kan man aflevere navn og telefonnummer i genbrugsbutikken på Usserød Kongevej. Efterfølgende vil man blive kontaktet af afdelingens frivilligkoordinator, der vil tage en snak om, hvad man har lyst til, og hvor organisationen mangler en hånd.

- Vi håber, at flere har lyst til at deltage i det frivillige arbejde. Uden frivillige kan vi slet ikke gøre alt det, som vi gør, lyder det afslutningsvist fra Leif B. Johansen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede