30. september 2020
Røde Kors Hørsholm har sendt 250.000 kroner til at hjælpe civilbefolkningen i Beirut, efter to voldsomme eksplosioner for en uge siden smadrede et enormt område i Libanons hovedstad. Jørgen Jørgensen, der er formand for lokalafdelingens bestyrelse, vil gerne sende en tak til de mennesker, der har gjort det muligt for Røde Kors hørsholm at reagere. Foto: Jerry Ritz
gallery icon

Se billedserie

Røde Kors Hørsholm har sendt 250.000 kroner til at hjælpe civilbefolkningen i Beirut, efter to voldsomme eksplosioner for en uge siden smadrede et enormt område i Libanons hovedstad. Jørgen Jørgensen, der er formand for lokalafdelingens bestyrelse, vil gerne sende en tak til de mennesker, der har gjort det muligt for Røde Kors hørsholm at reagere. Foto: Jerry Ritz
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors Hørsholm sender katastrofehjælp til Beirut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors Hørsholm sender katastrofehjælp til Beirut
Opdateret 12. august 2020 kl. 14:02
Hørsholm - 11. august 2020 kl. 10:27
Af Sophus Zarrs Soelberg

Røde Kors Hørsholm har sendt 250.000 kroner til at hjælpe civilbefolkningen i Beirut, efter to voldsomme eksplosioner for en uge siden smadrede et enormt havneområde i Libanons hovedstad.

arrow Læs også: Musikskolernes grand old man fylder rundt

- Børn og voksne ligger lige nu begravet i murbrokker. Levende og døde. Sårede i massevis. Tiden er knap. Vi må finde dem. Og redde dem, før det er for sent. Røde Kors kæmper lige nu for at grave de mange mennesker, der stadig er begravet under murbrokkerne fri. Vi kæmper en desperat kamp mod uret. Det her er ligeså katastrofalt som et jordskælv.

Sådan lød meldingen den 5. august fra Bjarke Skaaning, Katastrofechef i Dansk Røde Kors, dagen efter to voldsomme eksplosioner i Libanons hovedstad Beirut, som lagde et enormt område øde. Eksplosionen har indtil videre kostet 158 mennesker livet, mens over 6.000 er blevet såret. På grund af ødelæggelserne fra eksplosionen er 300.000 blevet fordrevet fra deres hjem.

Meldingen om den voldsomme eksplosion fik straks aktiveret bestyrelsen for Røde Kors' afdeling i Hørsholm, fortæller Jerry Ritz, der er bestyrelsesmedlem og kommunikationsansvarlig i lokalforeningen.

- Der er ingen tid at spilde i sådan en akut situation, og da vi ikke havde mulighed for at mødes fysisk, skulle der ske noget her og nu. Derfor blev der i stedet mailet og sendt sms'er til de øvrige seks bestyrelsesmedlemmer og i løbet at nogle få timer var der 100 procent enighed om, at her skulle ydes en særlig støtte, siger Ritz, som tilføjer, at lokalafdelingen den 7. august sendte 250.000 kroner til Beirut.

Vil sende en tak

Jørgen Jørgensen, der er formand for lokalafdelingens bestyrelse, vil gerne sende en tak til de mennesker, der har gjort det muligt for Røde Kors Hørsholm at reagere.

- Vi er glade for at kunne reagerer hurtigt, og at have så god økonomi, at Røde Kors Hørsholm kan hjælpe civilbefolkningen i Beirut. Det skyldes naturligvis først og fremmest det overskud, som vi generer fra vores to genbrugsbutikker, den ved Kongevejscentret og Møbelbutikken i Kokkedal. Der skal lyde en stor tak til såvel kunder som de mange borgere i lokalområdet, som donerer tøj, møbler og andre ting til vores butikker - og i sidste ende de mange frivillige, som ulønnet driver butikkerne på professionel vis. Det er de tre ting, som gør det muligt, at vi kan yde nødhjælp i den størrelse, lyder det fra foreningens formand.

Beiruts gader ligner en krigszone. Synet er ubegribeligt og behovet for hjælp er enormt. Foto: Nabil Mounzer, EPA

Anders Ladekarl, som er generalsekretær i Røde Kors, Danmark, sætter pris på afdelingen store bidrag.

- Røde Kors var blandt de første på stedet, da eksplosionerne ødelagde store dele af Beirut havn. Nu står 300.000 uden hjem, tusinder er sårede og endnu flere psykisk påvirkede. Hjælpearbejdet slutter desværre ikke foreløbigt. Bidraget fra Røde Kors i Hørsholm er med til at gøre det muligt og skabe lidt håb i en svær tid, siger han.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?