17. maj 2021
Nu bliver det op til småbørnsforældrene i Hørsholm selv at afgøre om de omstridte lukkeuger skal afskaffes efter Børne- og skoleudvalget har besluttet at indføre en frivillig ordning. I Jægerhuset har de som pilotinstitution med store glæde droppet lukkeugerne. Foto: Morten Timm
Nu bliver det op til småbørnsforældrene i Hørsholm selv at afgøre om de omstridte lukkeuger skal afskaffes efter Børne- og skoleudvalget har besluttet at indføre en frivillig ordning. I Jægerhuset har de som pilotinstitution med store glæde droppet lukkeugerne. Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Reelt var det en nednormering: Lukkeuger bliver nu frivilligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reelt var det en nednormering: Lukkeuger bliver nu frivilligt

Afskaffelsen af lukkeuger i Hørsholms daginstitutioner bliver op til forældrene, der skal stemme om det i hver enkelt institution

Opdateret 12. marts 2021 kl. 09:02
Hørsholm - 02. marts 2021 kl. 10:22
Af Morten Timm

Midt i 00'erne blev lukkeuger i daginstitutioner udlagt som den store effektiviseringsgevinst, hvor der kunne spares penge uden at forringe. Men reelt var der tale om en nednormering.

arrow Læs også: Dømt: Sjælsmark-beboer krænkede pige i bus

Det erkender de nu Børne- og skoleudvalget i Hørsholm, hvor de på et ekstraordinært møde torsdag har besluttet, at forældre i kommunens daginstitutioner fremover selv kan bestemme, om de vil afskaffe de omdiskuterede lukkeuger og holde åbent i hele sommerferien samt i dagene hen over jul og nytår.

"Det er jo forældrene, det i sidste ende går udover, og så mener vi, at det kun er rimeligt, at forældrene selv vælger og har indflydelse på egen hver dag - og ikke os som politikere, der skal bestemme det," siger Svend Erik Christiansen (S), formand for Børne- og skoleudvalget, til Ugebladet.

Skal stemme om det

Han har også kunnet konstatere, at der ikke har været nogen synderlig økonomiforskel i at køre med lukkeuger eller ej - udover en lille besparelse varme- og driftsudgifter.

Med muligheden for frivillighed bliver det alene op til forældrene i den enkelte institution til at stemme om, hvorvidt de ønsker at have lukkeuger eller ej.

For personalet kan det også betyde, at de heller ikke er låst fast til at holde deres ferie i den dyreste del af sommerferien.

Frustrerede forældre

For Konservatives Maj Allin Thorup har det været en mærkesag at få afskaffet lukkeugerne i daginstitutionerne eller i hvert fald som nu gjort det frivilligt.

"Jeg har selv oplevet det som mor og har mødt mange frustrerede forældre, som synes, at det har været svært at få enderne til at mødes, når de måske ikke selv har kunnet få ferie i de samme uger," siger Maj Allin Thorup.

Hun tog sagen op i sommer, da hun bemærkede at flere andre kommuner havde kigget på økonomien i lukkeugerne uden at kunne fastslå en gevinst.

"Vi må bare sige, at præmisserne for indførelsen af lukkeuger tilbage i 2005 var en nednormering. For den enkelte leder var det reelt bare et mindre lønbudget at råde over," fastslår det konservative medlem af Børne- og skoleudvalget overfor Ugebladet.

For uanset de tre lukkeuger skal pædagogerne jo have løn i alle årets 52 uger - også under ferie.

Dyreste uger i ferien

Løsgænger Annette Wiencken er enig med Maj Allin Thorup og finder det afgørende, at kunne give forældrene flere valgmuligheder - herunder også personalet større fleksibilitet - der i dag tvinges til at holde ferie i de dyreste uger af sommerferien.

"Vi må sige, at vi ligger, som vi har redt. For vi skruede bare ned på normeringen. Det har vist sig ikke at være rigtigt," siger Annette Wiencken.

Sammen Maj Allin Thorup håber hun, skolefritidsordningerne (SFO) kan komme med på den frivillige ordning om lukkeuger.

Gælder først til jul

Desværre må småbørnsforældrene indstille sig på, at lukkeuger først kan afskaffes til jul og nytår og til sommerferien 2022, da man ikke kan nå at varsle ferieændringerne for personalet i rette tid inden sommerferien.

Valget i den enkelte institution om de vil bevare lukkeugerne eller droppe dem vil første gang blive afholdt i perioden mellem 1. maj og 1. september 2021, og vil derfor først kunne gælde for julen 2021.

Børne- og skoleudvalget ønsker derefter, at forældre i skolefritidsordningerne på sigt også skal kunne stemme om fravalg af lukkeuger.

arrow Her åbner vaccinationscenter
02. marts 2021 kl. 14:00 Opdateret: kl. 10:18
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?