17. juli 2018
Mette Hyltoft Degn har arbejdet i Hørsholm Kommune og senest i Helsingør Kommune, hvor hun har beskæftiget sig meget med børn og unge, som hun har speciale i.
gallery icon

Se billedserie

Mette Hyltoft Degn har arbejdet i Hørsholm Kommune og senest i Helsingør Kommune, hvor hun har beskæftiget sig meget med børn og unge, som hun har speciale i.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Psykolog vender tilbage til starten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykolog vender tilbage til starten
Hørsholm - 14. april 2018 kl. 07:02
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Mette Hyltoft Degn for knap 20 år siden begyndte sin karriere som psykolog, startede hun sit første job i familieafdelingen i Hørsholm Kommune. Nu vender hun tilbage til Hørsholm, hvor hun begyndte, og har åbnet sin egen klinik i Hovedgaden.

- Hørsholm er meget centralt, og jeg synes, det var lidt sjovt at vende tilbage til der, hvor det hele startede, siger Mette Hyltoft Degn.

Med speciale i børn og unge har hun i adskillige år beskæftiget sig med den yngste del af befolkningen, ligesom hun også har hjulpet familier og voksne i kriser.

- Jeg elsker mit arbejde. Jeg kan godt lide kontakten med de mennesker, jeg møder, og jeg har også et stor »hjælpe-gen«. Det er meget givtigt at være med til at gøre en forskel, siger Mette Hyltoft Degn, der altid har vidst, at hun gerne ville fokusere på børn og unge.

- Jeg vidste allerede, da jeg begyndte at læse til psykolog, at jeg gerne ville arbejde med børn og unge, og derfor specialiserede jeg mig også på det område. Det, der er særligt ved børn og unge, er, at de er afhængige af de voksne. Voksne kan handle selv og tage ansvar, men særligt børn er afhængige af, at voksne hjælper dem med at handle. Derfor taler jeg også altid med forældrene, når jeg hjælper børn, for forældrene spiller en meget stor rolle.

Det er helt nyt for Mette Hyltoft Degn at være selvstændig psykolog. Hun kommer fra et job i Helsingør Kommune, hvor hun har været ansat i 16 år.

- Der lavede jeg blandt andet store psykologundersøgelser, familieterapi og individuel terapi, og så var jeg med til at starte projektet »Livsmod« i Helsingør Kommune. Livsmod er et samarbejde mellem kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt, hospitalerne og børne- og ungepsykiatrien. Livsmod er for unge, der har forsøgt at begå selvmord, som her igennem kan få et terapeutisk tilbud, fortæller Mette Hyltoft Degn.

I sit arbejdsliv har Mette Hyltoft Degn dermed haft mange mennesker, der har befundet sig i forskellige former for kriser, inde på livet, og hun ser det som sin force at formå at opbygge en relation til sine klienter, selvom de har det svært.

- Jeg er god til at få kontakt til folk, og det handler også om, hvordan man møder andre mennesker. Som psykolog er det enormt vigtigt at møde folk, der hvor de er, og tage et skridt af gangen. Jeg vil rigtig gerne hjælp folk, der har det svært, og jeg er nødt til at være der for de mennesker. Jeg skal kunne mærke deres smerte, men ikke overtage smerten, for så kan jeg ikke hjælpe dem, så det er vigtigt, at man som psykolog kan rumme, hvad folk fortæller, siger hun.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk