17. maj 2021
Formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, Peter Antonsen (Borgerlisten), mener ikke, der skal byfortættes ved Agiltevej. Foto: Lars Sandager Ramlow
Formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, Peter Antonsen (Borgerlisten), mener ikke, der skal byfortættes ved Agiltevej. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk nej til boligprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk nej til boligprojekt
Hørsholm - 08. september 2016 kl. 06:11
Af Anna Törnqvist Jensen

Miljø- og Planlægningsudvalget i Hørsholm har sagt nej til et stort boligprojekt på Agiltevej. Det var for stort, lyder dommen.

- Fire af os medlemmer i udvalget var helt enige om, at vi ikke ville det store projekt med en udbygning på 55-60 boliger. Det synes vi var for voldsomt, siger formand for Miljø- og Planlægningsudvalget Peter Antonsen (Borgerlisten) og fortsætter:

- Jeg hører personligt også til dem, som ikke mener, der overhovedet skal byfortættes derude. Jeg mener, det er vigtigt at adskille den byudvikling, vi skal have, fra naturen. Vi skal have en skarp grænse mellem land og by, og i Hørsholm har det indtil nu været så enkelt, at vi med støtte i Fingerplanen kunne sige, at alt hvad der ligger øst for motorvejen er byudviklingsområde og alt det, der ligger vest for motorvejen er landområde, som ikke skal inddrages i byudvikling. Det mener jeg, vi skal fastholde.

Hørsholm Kommune modtog i december sidste år en ansøgning fra PA Ejendomme A/S om at opføre tæt-lav boligbebyggelse langs Agiltevej, som i dag ligger i landzone og skal holdes fri for boligbyggeri og byudvikling. Arealet langs Agiltevej, som ansøgeren ønsker at inddrage til formålet, ligger vest for Helsingør-motorvejen, grænser op til landsbyen Grønnegade og er 27.100 kvadratmeter stort. Venstres medlem af udvalget, Ove Petersen, stemte som den eneste for projektet.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?