14. august 2018
I valgkampen var Glen Madsen selv på live-tv, da TV2 Lorry arrangerede vælgermøde i Trommen. Her ses han sammen med Niels Lundshøj (S) (tv.), formand for Børne- og Skoleudvalget.Foto: Allan Nørregaard
I valgkampen var Glen Madsen selv på live-tv, da TV2 Lorry arrangerede vælgermøde i Trommen. Her ses han sammen med Niels Lundshøj (S) (tv.), formand for Børne- og Skoleudvalget.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikeres medietræning vækker vrede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeres medietræning vækker vrede
Hørsholm - 08. juni 2018 kl. 05:14
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er faldet Glen Madsen (DF) for brystet, at kommunens syv udvalgsformænd samt borgmester Morten Slotved (K) sammen med ni af kommunens centerchefer og fire af kommunens direktører har deltaget i et medietræningskursus over tre dage. Kurset kostede kommunen 175.000 kroner eksklusiv moms, og dertil skulle kommunen betale 27.500 kroner til Rungstedgaard, hvor medietræningen fandt sted, viser en aktindsigt, som Frederiksborg Amts Avis har fået.

- Jeg har i og for sig ikke noget imod, at administrationen tager sådan et kursus, hvis det giver mening for dem, og det kan holdes inden for den økonomiske ramme, de har at gøre godt med. Men jeg synes, det er et skråplan, hvis politikere skal have medietræning for skatteydernes penge. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at politikere skal have sådan et kursus på skatteydernes regning. Jeg synes ikke, det er rimeligt, siger Glen Madsen.

Han mener, at de i alt otte politikere inklusive borgmester Morten Slotved har fået en fordel i forhold til kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer.

- Det ruster dem bedre i en valgkamp og sådan set også i valgperioden, fordi man på sådanne kurser også får nogle retoriske redskaber. Det skævvrider demokratiet, når nogle politikere på skatteydernes regning bliver uddannet i at blive retorisk bedre, siger Glen Madsen, der mener, at politikerne burde have betalt af egen - eller partiernes - lomme.

Borgmester Morten Slotved ser ingen problemer i, at udvalgsformændene og ham selv er blevet uddannet i at håndtere pressen.

- Det er vigtigt, at de personer, som udtaler sig på kommunens vegne, kan agere ordentligt og håndtere pressen. Alle de, der deltog på kurset, både centerchefer, direktør, udvalgsformænd og mig selv, er personer, som kan udtale sig på kommunens vegne, og derfor må de gerne få noget uddannelse og træning i forhold til medierne. Det er vigtigt at skelne mellem menige kommunalbestyrelsesmedlemmer og udvalgsformænd, som udtaler sig på kommunens vegne, siger Morten Slotved, der mener, at de 200.000 kroner kan være godt givet ud.

- Hvis vi kan højne politikerne og embedsmændenes niveau, når de udtaler sig, så mener jeg, de penge er rigtig godt givet ud, siger borgmesteren.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk