3. juni 2020
Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune har sendt et brev til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), hvori der rettes skarp kritik mod den kommunale medfinansieringsordning. Foto: Lars Sandager Ramlow
Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune har sendt et brev til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), hvori der rettes skarp kritik mod den kommunale medfinansieringsordning. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere i brev til minister: Drop kommunal medfinansiering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere i brev til minister: Drop kommunal medfinansiering
Hørsholm - 04. april 2020 kl. 10:08
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Spørgsmålet om den kommunale medfinansieringsordning blev først taget op i et enigt sundhedsudvalg i Hørsholm, som formulerede et brev, og siden tilsluttede hele kommunalbestyrelsen sig brevet, der er adresseret til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

Af brevet fremgår det, at den kommunale medfinansieringsordning ikke virker, og at Hørsholm ikke kan få oplyst, hvad man egentlig betaler for.

Derfor mener politikerne, at ordningen bør droppes.

Den kommunale medfinansiering er en ordning, som blev indført for at give kommunerne et økonomisk incitament for at forebygge og derigennem undgå unødige indlæggelser på hospitalet. Ordningen går ud på, at kommunen betaler til regionernes sygehusvæsen, hver gang en borger indlægges på sygehusene. Af samme grund er det vigtigt for politikerne i Hørsholm Kommune at vide, hvorfor borgere fra Hørsholm bliver indlagt, da det ellers er problematisk at etablere en forebyggende indsats.

I 2018 blev præmisserne for ordningen ændret, og betalingen for ældre borgere blev øget, hvorfor Hørsholm endte med en uforudset ekstraregning på 20 millioner kroner. Dengang henvendte borgmester Morten Slotved (K) sig blandt andre til Sundhedsministeriet, der dog ikke kunne svare på, hvorfor ekstraregningen var blevet så høj. Ministeriet kunne heller ikke svare på, hvorvidt ordningen fungerede efter hensigten. Den kommunale medfinansieringsordning blev dengang sat på pause, og udarbejdelsen af en redegørelse i forhold til ordningen gik i gang.

Det er noget sjusk

Et år senere er redegørelsen kommet, og i sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune hæfter man sig i særdeleshed ved, at redegørelsen viser, at Landspatientregistret ikke virker. Det betyder, at Hørsholm Kommune ikke kan få indsigt i grundlaget for udregningen af den kommunale medfinansiering, ligesom kommunen ikke kan få oplyst, hvilken type patienter, som bliver indlagt.

- Det er sikkert, at ordningen ikke fungerer så længe landspatientregistret ikke fungerer. Vi har intet at gå efter og vi kan ikke bruge ordningen som incitament til at styre vores økonomi, fortæller Svend Erik Christiansen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune. Han er hovedunderskriver på brevet til sundhedsminister Magnus Heunicke.

- Det er en forudsætning for, at ordningen fungerer, at vi kan få indsigt i landspatientregistret. Ellers ved vi ikke, hvad vi betaler for. Vi kan ikke engang finde ud af, hvad landspatientregistret indeholder. Det er noget sjusk for at sige det på godt dansk, lyder det yderligere fra Svend Erik Christiansen, inden han opsummerer:

- Der skal findes en anden løsning, som skal forhandles mellem KL og regeringen. Vi er en af de kommuner, der er hårdest ramt, og det er derfor vi reagerer nu, lyder det.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?