24. maj 2018
Mette Thiesen (NB) mener, en 27-årig mand blev overfaldet på Kokkedal Station, fordi han er dansker. Foto: Allan Nørregaard
Mette Thiesen (NB) mener, en 27-årig mand blev overfaldet på Kokkedal Station, fordi han er dansker. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker: Race skyld i overfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker: Race skyld i overfald
Hørsholm - 17. maj 2018 kl. 10:08
Af Anna Törnqvist Jensen og Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 27-årig mand stod torsdag af på Kokkedal Station på vej hjem fra fodboldkampen, hvor Brøndby IF havde vundet pokalfinalen for første gang i 10 år. Da han iført sin blå-gule t-shirt ville spise en kebab på Kebabstationen, forsamlede en gruppe unge mænd med indvandrerbaggrund sig, og den 27-årige mand fik uden varsel tildelt et slag i ansigtet af en af mændene.

Overfaldet har fået Mette Thiesen, der er folketingskandidat for Nye Borgerlige og medlem af byrådet i Hillerød, til at fare i blækhuset. I et indlæg til Frederiksborg Amts Avis skriver hun således:

- Ifølge medierne var det hans gule t-shirt, der skabte dårlig stemning - måske fordi overfaldsmændene ikke er fans af Brøndby. Selvfølgelig skyldes det ikke et fodboldopgør. Overfaldet skyldes, at han er dansker. Det er ikke første gang, at danskere overfaldes af indvandrere på Kokkedal Station. Og det bliver med garanti heller ikke det sidste overfald.

Nordsjællands Politi er sparsomme med oplysninger om overfaldet. Men ifølge politiet tyder intet på, at overfaldet skulle være racistisk motiveret.

- Jeg kan bekræfte, at der har været en voldssag på Kokkedal Station den 10. maj klokken 21.20 ved Kebabstationen. Her blev en 27-årig mand fra lokalområdet overfaldet. Han bar en Brøndby-trøje, lyder det kortfattet fra politikommissær Henrik Sejer fra Nordsjællands Politi.

Mette Thiesen holder dog fast i sin overbevisning om, at manden blev overfaldet, fordi han var dansker.

- Man kan ikke decimere dette overfald på en ung dansk mand til at være et fodboldopgør. Der er ikke noget, der indikerer, at det er et fodboldopgør, udover at han havde Brøndbytrøje på. Han var blevet overfaldet uanset, om han havde Brøndbytrøje på eller ej, siger Mette Thiesen til Frederiksborg Amts Avis.

Jan Klit (K), der er formand for Tryghedsudvalget og medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm, mener ikke, politikerne kan forhindre, at der sker overfald.

- Ét overfald på Kokkedal Station er selvfølgelig et for meget. Vi skal gøre, hvad vi kan for at forhindre det, men vi kan aldrig nogensinde forhindre, at der sker overfald nogle steder. Det er nemt at hive enkeltstående eksempler frem og slå sig op på det, men overfald kan ske alle steder, siger Jan Klit.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk