24. august 2019
Hørsholms områdebetjent, Henrik Suhr (th) i selskab med sin kollega fra Heimdalsvej i Frederikssund, Jan Michael Hansen. Onsdag var de på synligheds-patrulje på Rungsted Havn. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Hørsholms områdebetjent, Henrik Suhr (th) i selskab med sin kollega fra Heimdalsvej i Frederikssund, Jan Michael Hansen. Onsdag var de på synligheds-patrulje på Rungsted Havn. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet patruljerede på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet patruljerede på havnen
Hørsholm - 18. juli 2019 kl. 05:50
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I indsatsen for at skabe øget tryghed i kommunen var Hørsholms områdebetjent, Henrik Suhr, sammen med sin kollega Jan Michael Hansen onsdag eftermiddag kørt ned til Rungsted Havn, hvor politiets mobile politistation, en Ford Transit, var blevet parkeret meget synligt foran Havnekontoret. Det skriver Frederiksborg Amts Avis torsdag.

- Det er jo ikke det værste sted at patruljere en dag som i dag, men selvom dette er en af de bedre politiopgaver, så er der alvor bag. I Nordsjællands Politi har vi stor fokus på at skabe tryghed blandt borgerne. Det er derfor, vi er her, siger Henrik Suhr til avisen.

Direkte adspurgt, om tilstedeværelsen også har at gøre med de vedvarende rygter om, at rockere og bande-grupper i dag har taget kontrol over havnen, siger Henrik Suhr:

- Vi kender til rygterne, og de indgår naturligvis i vores arbejde. Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være bund i rygterne, men hvis nogle har oplysninger, der kan hjælpe politiet, er de altid velkomne til at kontakte os. Enten når vi går rundt her, ved at skrive på mail: »nsj@politi.dk« eller ringe 114.

Henrik Suhr spejder ud over promenaden og de spisende gæster ved de velbesøgte restauranter på havnen, inden han fortsætter:

- Rungsted Havn er et fantastisk mødested for folk i alle aldre. Her er unge, her er forretningsmænd og her er ældre, der nyder en kop kaffe eller en is. Alle skal føle tryghed ved at komme her, og det er meget positivt at patruljere hernede. Vi har fået mange søde ord med på vejen.

Og pæne ord om politiets indsats er der blandt andre fra Tanja Riis-Petersen. Hun er til dagligt bosiddende i Dubai, men er hjemme i Danmark på ferie. I den forbindelse er hun på Rungsted Havn for at nyde en god frokost i selskab med Steen Bronke fra Vangede.

- Jeg er oprindeligt fra en lille by nær Roskilde. Jeg husker, hvordan vi tidligere havde en landbetjent, som alle kendte, og som man kunne spørge om alt. Han var meget synlig i lokalsamfundet og sad ikke bare på politistationen. Jeg kan godt lide idéen om, at man som borger er venner med politiet, der skal være i øjenhøjde med befolkningen. Det, synes jeg, er gået tabt i politiets centralisering, lyder det fra Tanja Riis-Petersen, der er meget positiv over mødet med Henrik Suhr og Jan Michael Hansen.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis torsdag...

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede