18. juni 2019
Indehaver af Gågadens Pølsevogn i Hørsholm, Jacob Schulze, har modtaget en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen, selvom intet ifølge indehaveren har ændret sig de seneste syv år. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Indehaver af Gågadens Pølsevogn i Hørsholm, Jacob Schulze, har modtaget en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen, selvom intet ifølge indehaveren har ændret sig de seneste syv år. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pølsemand raser over smiley

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pølsemand raser over smiley
Hørsholm - 20. maj 2019 kl. 06:07
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fødevarestyrelsen uddeler »smileyer«, som vinden blæser.

arrow Læs også: Fødevarestyrelsens svar: Vand og sæbe skal der til...

Det vurderer Jacob Schulze, der er indehaver af Gågadens Pølsevogn i Hørsholm. Han er pænt sagt »oppe i det røde felt« efter at have modtaget en mindre glad smiley fra Styrelsen i midten af april. Det skriver Frederiksborg Amts Avis mandag.

- Jeg gør mig sådan umage, og jeg efterlever alle regler og retningslinjer for hygiejne og opbevaring samt tilberedning af pølsevognens varer. Det har jeg gjort i syv år, og jeg har tidligere fået tildelt en »Elite-smiley«. Men pludseligt kommer der en ny tilsynsfører fra Fødevarestyrelsen, og selvom intet har ændret sig, så får jeg pludseligt en mindre glad smiley - det, som også hedder en indskærpelse - for noget, der i mine øjne er fuldstændigt bagatel-agtigt, lyder det fra Jacob Schulze, der ikke lægger skjul på, at han er temmelig vred.

Overfor Fødevarestyrelsen har han understreget, at han ikke er enig i tilsynsførerens vurdering, og han har også klaget:

- Problemet er, at det tager Miljø- og Fødevareklagenævnet op til 12 måneder at behandle klagen. I al den tid kommer den mindre glade smiley til at hænge fremme på pølsevognen, for det kræver loven. Jeg er fuldstændigt magtesløs. Pølsevognen er mit levebrød, og jeg går op i forretningen og hygiejnen med stolthed. Derfor føler jeg mig virkelig urimeligt behandlet, og det havde direkte været en katastrofe, hvis jeg havde modtaget en sur smiley, understreger Jacob Schulze.

I kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen skriver tilsynsføreren som begrundelse for indskærpelsen:

»Ved tilsynet var der ikke rindende varmt og koldt vand tilgængeligt i virksomheden. Under tilsynet får ejer fyldt cirka 10 centimeter vand op i dunk under håndvask og oplyser, at han henter nyt vand hos de omkringliggende butikker. Ligeledes virker automatisk sæbedispenser ikke. Ejer får sæbedispenseren åbnet og får lidt sæbe presset ud, men lukker den igen efterfølgende uden at skifte sæben«.

Til det siger gågadens pølsemand til Frederiksborg Amts Avis:

- Tilsynsføreren var en kvinde, der helt åbenlyst aldrig tidligere havde været i en pølsevogn, hvilket hun også selv erkender. Hun havde i forvejen ikke læst op på papirerne for pølsevognen, og hun gik op i ting, der aldrig tidligere har været et problem. I en mobil pølsevogn, hvor der kun er begrænset plads, er det sådan, at jeg har en vandbeholder. Og det er også sådan, at den ind imellem løber tør, og så fylder jeg den op igen enten hjemmefra eller hos nogle af mine søde naboer i Hovedgaden i Hørsholm. Det er helt normalt.

Jacob Schulze sukker højlydt:

- Og med hensyn til sæbedispenseren, så var den løbet tør for batteri - ikke sæbe. Således skal jeg blot lette låget på dispenseren, så kan jeg trykke sæbe ud, indtil jeg lige får skiftet batterierne. Der er intet hygiejneproblem i det. I dagligdagen synes jeg bare, det er smart med batterierne i dispenseren, for så er den helt håndfri, forklarer pølsemanden.

I kontrolrapporten kritiseres han også for følgende:

»Ejer oplyser, at han ikke har vasket hænder med sæbe i dag, da virksomheden lige er åbnet for dagens salg«.

- Hvad dælen havde hun tænkt sig. Hun kommer om formiddagen, hvor jeg er i gang med at åbne. Jeg er ved at gøre alting klar, og så spørger hun, om jeg har vasket hænder. Jeg vasker hænder mange gange om dagen, og især lige inden, hvis jeg med hænderne skal røre ved fødevarerne. Det var der ikke tale om her, så derfor svarede jeg nej. Jeg var jo i gang med at åbne. Det er fuldstændigt grotesk, lyder det vredt fra Jacob Schulze.

Han når knapt en vejrtrækning, så fortsætter han:

- Jeg føler mig faktisk krænket. Jeg føler, at jeg er oppe imod et absurd arrogant system, hvor almindelig dialog og fornuftig argumentation er sat ud af kraft. Jeg har altid fået glade smileyer, indtil den 16. februar 2017, hvor jeg også fik en anmærkning. Her klagede jeg og fik medhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Men det ændrede ikke på den mindre glade smiley, jeg havde fået fra Fødevarestyrelsen, og jeg fik ikke min elite-smiley tilbage. Jeg er faktisk tilhænger at smiley-ordningen, fordi jeg netop har mit på det rene. Bogstaveligt talt. Men der er altså noget galt, når det er, hvem der er tilsynsførende, der er afgørende for, hvilken smiley man får, siger indehaveren af Gågadens Pølsevogn i Hørsholm.

Læs svaret fra fødevarechef i Fødevarestyrelsen, Jakob Munkhøj Nielsen, der forholder sig til kritikken... Det kan du læse i Frederiksborg Amts Avis mandag...

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede