20. september 2021
FORMATs planer for ny bymidte ved Cirkelhuset i Kokkedal, set fra Usserø Kongevej.
FORMATs planer for ny bymidte ved Cirkelhuset i Kokkedal, set fra Usserø Kongevej.
Foto: Skitse af Format-projektet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Partier beskyldes for magtfordrejning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Partier beskyldes for magtfordrejning

Fire partier i Hørsholm Kommunalbestyrelse kan meget vel have skudt sig selv i foden efter de i sidste uge oplyste, at de stiller med initiativsretsforslag, der skal udskyde eller stoppe en lokalplan for Christianshus

Opdateret 15. september 2021 kl. 10:33
Hørsholm - 15. september 2021 kl. 07:03
Af Morten Timm

Det er tale om magtfordrejning, når fire partier i Hørsholm Kommunalbestyrelse stiller et forslag, hvor de ved at udskyde en lokalplan for Christianshus reelt blokerer for Fredensborg Kommunes nye store bymidte-projekt med butikscenter på Cirkelhuset.

arrow Læs også: DEBAT: Den kommunale planlægning foregår i en sort kasse

Sådan lyder det fra tidligere kommunalbestyrelsesmedlem Ib Lunde Rasmussen. Gennem 50 år har han arbejdet med byplanlægning på verdensplan og i et debatindlæg påpeger han, at en sammenblanding af motiver og midler er regulær magtfordrejning. Det vil enhver, som har gennemgået faget forvaltningsret, vide. Det er ikke lovligt, skriver han.

Forkert og unødvendigt

Han får opbakning fra Arne Post, der er rådgivningskonsulent og en af landets fremmeste eksperter i lokalplanlægning.

"Det er ikke helt regulært, og man bruger ikke forvaltningsreglerne korrekt," vurderer Arne Post.

Det er ikke kun et forkert redskab at anvende, det er ifølge Arne Post også helt unødvendigt at ty til i den akutelle situation.

"Det rigtige redskab vil være at tage bestemmelser fra planloven i brug (§29 b). En kommune har ret til fremsætte indsigelser mod et planfor­s­lag i en nabokommune, og en sådan indsigelse har vetovirkning, hvor det efterfølgende vil kræve enighed mellem kommunerne. Ellers kan sagen indbringes for ministeren," oplyser Arne Post.

Forslag kan ikke anfægtes

Bruges vetoretten skal den være begrundet og indeholde henvisning til, at den har en påvirkning for området.

De radikales Henrik Klitgaard, der var initiativtager til forslaget og siden har fået tilslutning fra Socialdemokratiet, Venstre og SocialKonservative, køber ikke den præmis, som Ib Lunde Rasmussen lægger frem.

"Der er intet i det initiativsretsforslag, vi lægger frem, hvor der står, at vi blander os i, hvad Fredensborg Kommune vil. Vi skriver, at den planlagte udvikling omkring Christianshus ikke er i områdets interesse. Og på den baggrund mener vi ikke, at lokalplanen omkring Christianshus skal prioriteres og tages ud af planlægningen. Det er et fælles politisk forslag, som man ikke kan anfægte," fastslår Henrik Klitgaard og fortsætter:

"Hvad de enkelte partier har af holdning til spørgsmålet, er de i deres gode ret til at have. Det kommer ikke selve forslaget ved, og derfor kan det aldrig blive magtfordrejning. Men jeg tager gerne ansvaret på mig i forhold til erhvervslivet i Hørsholm, der står til at miste 180 millioner i omsætning," siger den radikale politiker og viceborgmester.

Få erhvervsområder

I sidste uge sagde han blandt andet, at udviklingsplanerne i Fredensborg har vanvittige store konsekvenser for detailhandlen i Hørsholm, ligesom han ikke synes at Fredensborg politisk har overholdt den oprindelige aftale om et aflastningscenter i Kokkedal udelukkende med store box-butikker og pladskrævende varer. Pludselig blev det ændret til et bymidtecenter med mindre butikker, der kan tage omsætning fra Hørsholm Bymidte.

Hele forudsætningen for at man kan realisere bymidteplanerne ved Cirkelhuset er, at privatskolen NGG får lov til at udvide og bygge en ny skolebygning lige over på den anden siden af kommunegrænsen i Hørsholm. Det kræver en ny lokalplan, som skal vedtages i Hørsholm Kommunalbestyrelse.

"Når jeg mener, at det ikke tjener områdets interesse, skyldes det også, at det er udlagt til erhvervsområde, og dem har vi altså ikke for mange af i Hørsholm. Derfor skal vi ikke bare udhule de sidste erhvervsområder i kommunen," mener Henrik Klitgaard.

Han tilføjer, at det ligger i styrelsesloven, at de som kommunalbestyrelsesmedlemmer i Hørsholm skal varetage Hørsholms interesser.

Afviser ikke veto

Desuden minder Klitgaard om, at det er Fredensborg, der har inddraget Hørsholm som en del af projektet og ikke omvendt.

"Det er Fredensborg, der har planlagt, at ud af 15.000 m² nye skole, skal de 12.000 m² ligge i Hørsholm. Jeg har aldrig før oplevet, at en kommune går ud og træffer en beslutning om, hvad der skal være i en anden kommune, i det her tilfælde Hørsholm."

Henrik Klitgaard vil ikke afvise, at han vil benytte sig af vetoretten, men vurderer, at det kan blive vanskeligt, fordi der allerede nu er givet en bymidte-tilladelse og der sidder en socialdemokratisk minister overfor den socialdemokratiske nabokommune Fredensborg.

arrow Ib Lunde dropper sin lokalliste: Her stiller jeg op nu
14. september 2021 kl. 15:48 Opdateret: kl. 15:48
Synes du, at kommunen er der for dig?