21. september 2021
Lige nu kan man opleve filmen Pagten om den unge digter Thorkild Bjørnvig og hans møde med den aldrende verdensstjerne Karen Blixen.Her ses de to foran Rungstedlund. Billedet er taget af ingen ringere end Knud W. Jensen, som stiftede Lousiana.
gallery icon

Se billedserie

Lige nu kan man opleve filmen Pagten om den unge digter Thorkild Bjørnvig og hans møde med den aldrende verdensstjerne Karen Blixen.Her ses de to foran Rungstedlund. Billedet er taget af ingen ringere end Knud W. Jensen, som stiftede Lousiana.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pagterne løber som en rød tråd gennem Karen Blixens liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Pagterne løber som en rød tråd gennem Karen Blixens liv

I dag har Bille August-filmen Pagten premiere og i den anledning ser vi nærmere på Karen Blixens pagter. Ubrydelig troskab over for indgåede pagter løber nemlig som en rød tråd gennem forfatterindens liv og banede vejen for storhed og eventyr.

Hørsholm - 05. august 2021 kl. 07:47
Af Sophus Zarrs Soelberg

I dag har filmen Pagten, der fortæller om Karen Blixens turbulente forhold til den unge digter Thorkild Bjørnvig, premiere, men det er ikke den eneste pagt, den verdenskendte forfatterinde har indgået. Pagterne løber som en rød tråd gennem et turbulent liv, og det er i pagterne, at man finder forklaringen på, hvordan en ung kvinde fra Rungsted ender med at blive en verdensberømt forfatter og eventyrer, hvis fortællinger og liv har berørt millioner af mennesker.

arrow Læs også: Reportage: Fra toppen af Nordsjælland kan man se så langt øjet rækker

Karen Blixen indgår gennem hele sit liv pagter, først med sin lillebror og senere med friheden og livet selv. Hun har gennem livet en tro på, at man skal søge det store i tilværelsen, og det bliver denne tro, der danner mennesket og til dels myten Karen Blixen. Det bliver en skæbnesvanger dannelse, der starter med hendes livs største traume; tabet af hendes far.

Den første pagt

På Karen Blixen Museum Rungstedlund møder vi Elisabeth Nøjgaard, der er museumsdirektør. Hun fortæller levende om Karen Blixens liv og eftermæle, og hun taler i nutid, som alle dygtige fortællere.

- Det starter med, at Karen Blixens far Wilhelm Dinesen begår selvmord, da hun er knap ti år. Hendes far er for hende det store forbillede. Han lærer hende om sanseligheden, eventyret og naturen. Han har levet med vilde indianere i Wisconsin og han er krigsveteran. Det er ubegribeligt, at han tager livet af sig og efterlader sine børn og en kone, som han elsker højt. Det er den største sorg i Karen Blixens liv, forklarer museumsdirektøren.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard fortæller her om den første pagt, som endte med at forme Karen Blixens liv. Foto: Sophus Zarrs Soelberg

For at få en mening ud af tabet af sin far, tager hun omkring 10 år senere sin lillebror Thomas Dinesen med op i Folehave-skov, der ligger et stenkast fra forfatterindes barndomshjem. Her læser hun en historie for ham om drengen Svend, der ligesom Karen Blixen selv føler sig som en fremmed fugl i sine omgivelser. Hans far dør også i en tidlig alder og Svend drager ud i verden på eventyr for at nedlægge de samme dyr, som hans far skød. Storvildt.

- Det sidste dyr, Svend mangler, er isbjørnen, fortæller Elisabeth Nøjgaard, inden hun fortsætter:

- Endelig finder han den på en isflage, og han har et skud tilbage i bøssen. Det lykkes ham at skyde isbjørnen, mens den springer lige mod ham, men selv da kan han ikke finde meningen med sin fars død. Det er først, da isbjørnen brager ned over ham, og de begge falder, mens han ved, at han skal falde i en is-grav sammen med det store dyr, at han oplever den ultimative forløsning, fortæller Elisabeth Nøjgaard.

Historien læser Karen Blixen op for sin lillebror i Folehave-skoven siddende på en stor granitsten, som stadig ligger der den dag i dag. De sværger overfor hinanden altid at stræbe efter det store i livet. Det bliver Karen Blixens første pagt.

- Det bliver et bånd mellem de to søskende resten af livet, og det bliver en rød tråd gennem Karen Blixens liv, siger Elisabeth Nøjgaard.

Pagten med Afrika

Den næste pagt, som Karen Blixen indgår, bliver også skelsættende. For verdenslitteraturen og i særdeleshed for forfatterindens liv. Den unge Karen Blixen føler sig indespærret i Danmark, og hun er ved at gå til på grund af livet på Rungstedlund, hvor hun bor med sin mor, mormor og moster. Familien er dannet, men lever en meget kristen tilværelse.

- Karen Blixen savner det sanselige, fantasien og eventyret, som hendes far stod for. Hun gifter sig, men ikke med en mand, som hun elsker meget højt. I stedet gifter hun sig med en mand som har en titel som baron, og som ligesom hende vil forlade Danmark, eller rettere sagt Sverige, hvor han kommer fra. De rejser til Afrika, fortæller Elisabeth Nøjgaard om ægteskabet med baronen Bror von Blixen-Finecke.

På en hylde bag museumsdirektøren står forfatterindens skrivemaskine side om side med et væld af Karen Blixens egne bøger og skrifter om forfatterindens liv. Samlinger af breve og historiske optegnelser.



Artiklen fortsætter efter billedet...

Et maleri af Karen Blixen, som i dag hænger på Karen Blixen Museum Rungstedlund. Foto: Allan Nørregaard

- Hun bliver fuldstændig blæst væk af Afrika. Hun synes, det fortæller 3000 års historie. Det er uberørt. Det er vildt. Smukt, frodigt og goldt. Hun er fascineret af folket, og hun kommer ikke til Afrika med et ønske om at lave det om - hun tager det til sig. Hun siger, at Afrika sagde til hende »tro på os, og så vil vi beskytte dig«. Det tilbud tager hun mod med al sin kraft, og derved bliver det hendes anden pagt, fortæller Elisabeth Nøjgaard, og uddyber:

- Man skal forstå, at pagter ikke er en almindelig aftale i det blixenske univers. Det er en overenskomst, som forpligter, og som ikke kan brydes. For Karen Blixen betyder det, at pagten er større end hende selv. Den er ubrydelig. Det handler om ære, loyalitet og troskab, forklarer museumsdirektøren.

Krigen var ikke nok

Selvom Thomas Dinesen lever et interessant liv, føler han aldrig selv, at han lever op til pagten med sin søster. Han drager i krig, og bliver hædret, men det er alligevel som om, der mangler noget.

- Da Karen Blixen er i Afrika, sætter Thomas sig for, at han ligesom sine forfædre skal kæmpe for noget stort. Hans far og farfar er begge store mænd, som har udkæmpet krige og er blevet berømte, og hans egen kamp finder han i krigen mod Tyskland under 1. verdenskrig. Han forsøger på alle tænkelige måder at blive optaget i en hær, og det lykkes først, da han rejser og bliver mønstret i den canadiske hær, fortæller Elisabeth Nøjgaard.

Thomas Dinesen ender ad omveje med at få den sjældne britiske krigshæder Victoriakorset, som er meget få forundt, og han forelsker sig i en kvinde i England, som ikke gengælder hans kærlighed.

- Man skulle tro, at det var det store i livet for ham, men ligesom da Svend nedlægger isbjørnen, er det ikke nok. Han skriver til sin søster, at han troede, han skulle finde deres fars gud, det store i livet, i krigen og i anerkendelsen, men han fandt det ikke, bemærker Elisabeth Nøjgaard.

Thomas Dinesen gifter sig senere, genfinder troen på livet og stifter familie, men han føler aldrig, at han som sin søster fandt det store i livet. Det skriver han til sin søn Tore flere år efter Karen Blixens død.

Han skriver: »Jeg havde alle muligheder, men jeg kan ikke forklare, hvorfor det ikke lykkedes mig at få noget stort ud af livet«.

Pagten fra Folehave-skoven er også for ham en målestok i livet, som han aldrig slipper.

De seks pagter

For Karen Blixen selv går det anderledes. Allerede i Afrika finder hun det store i livet, hendes frihed, og hun slækker ikke grebet om friheden efterfølgende.

- I Afrika skriver hun, at det store i livet er friheden. Hun betaler en pris for sin frihed og ender med at leve alene hele sit liv. Det er usædvanligt på tidspunktet, men det er her, hun finder storheden, forklarer Elisabeth Nøjgaard, inden hun citerer de ord, som Karen Blixen skriver, efter den afrikanske farm er gået fallit og en pagt mod hendes vilje er blevet brudt: »Jeg vil hellere døden end borgerligheden, og i døden vil jeg sige min trosbekendelse til friheden«.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Særudstillingen »Blixens Pagter - Storheden som livsvalg« er skabt som en billedmæssig oplevelse ledsaget af Karen Blixens egne ord fra breve, fortællinger og vidnesbyrd på det gamle, nyrenoverede tørreloft over Karen Blixens stuer og i Fuglereservatet. Foto: Allan Nørregaard

På Karen Blixen Museum Rungstedlund kan man lige nu opleve særudstillingen »Blixens Pagter - Storheden som livsvalg«.

Udstillingen er skabt som en billedmæssig oplevelse ledsaget af Karen Blixens egne ord fra breve, fortællinger og vidnesbyrd på det gamle, nyrenoverede tørreloft over Karen Blixens stuer og i Fuglereservatet. Fortællingen om pagterne foldes ud i en podcast i seks afsnit, hvor journalist Klaus Rothstein taler med museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard suppleret af oplæsninger af skuespiller Birthe Neumann og lyd fra Karen Blixens rejsegrammofon.

Det er Birthe Neumann, som portrætterer Karen Blixen i den nye Bille August-film Pagten, der altså kun fortæller om én ud af seks skelsættende pagter fra forfatterindens liv.

arrow Billedserie: Historien blev vækket til live i Slotshaven
06. september 2021 kl. 09:53 Opdateret: kl. 09:44
Synes du, at kommunen er der for dig?