21. september 2020
- Vi har ost fra alle verdenshjørner, fortæller Peter Basse med et smil, når han møder kunderne i butikkens indgang. Han er madnørd og smagsansvarlig hos Dalgaard Supermarked, eller Meny Hørsholm v/købmand Dalgaard om man vil det . Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

- Vi har ost fra alle verdenshjørner, fortæller Peter Basse med et smil, når han møder kunderne i butikkens indgang. Han er madnørd og smagsansvarlig hos Dalgaard Supermarked, eller Meny Hørsholm v/købmand Dalgaard om man vil det . Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ostefestival smagte kunderne vel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ostefestival smagte kunderne vel
Opdateret 10. november 2019 kl. 10:40
Hørsholm - 09. november 2019 kl. 05:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Ost, ost, ost, jeg vil have ost, synger den danske sanger Sebastian i »Ostesangen«, og selvom kunderne ikke brød ud i osteforherligende viser hos Dalgaard Supermarked fredag, kunne det ligeså vel have været tilfældet, at de gjorde. Her blev der nemlig afholdt ostefestival, og butikken flød over med ost fra hele verden.

- Vi har ost fra alle verdenshjørner, fortæller Peter Basse med et smil, når han møder kunderne i butikkens indgang. Han er madnørd og smagsansvarlig hos Dalgaard Supermarked, eller Meny Hørsholm v/købmand Dalgaard om man vil det, og gennem de sidste otte måneder har han stået i spidsen for mange tiltag, hvor butikkens kunder bliver præsenteret for varer, der ikke almindeligvis reklameres for.

- Vi vil gerne sætte fokus på nogle råvare, som ikke normalt er en del af Meny's sortiment, men som kan hjælpe kunderne med at spare tid i køkkenet, samtidig med at de prøver noget nyt og spændende, fortæller Peter Basse, mens han byder en kunde et stykke fyrmesterost.

Bevæger man sig dybere ind i butikken, omringes man denne fredag af ost i alle afskygninger.

Et sted står der et helt tårn af ost, og flere små borde med smagsprøver er stillet frem til kunderne.

En af dem, der smager på varerne, er Kjeld Andersen.

- Det er dejligt og lækkert, at Dalgaard har et sådan et arrangement, fortæller han, inden han sender en generel ros i retning af supermarkedet.

- Hos Dalgaard er varerne altid super duper, og det giver et incitament til at handle her, siger han, inden kurven samles op og indkøbet fortsætter.

Omkring ham smager mange på ostene, og i delikatesseafdelingen skal man derfor kante sig frem, hvis man vil smage på det hele.

For ostemand hos Dalgaard Supermarked, Allan Freese, er der visse ubekendte forbundet til dagens festival. Det er nemlig første gang, at Dalgaard afholder arrangementet, så han ved ikke med sikkerhed, hvad effekten bliver.

- Vi har jo ikke prøvet det før, men jeg håber, at vi får vist en masse gode oste frem, fortæller ostemanden, inden han fortsætter:

- Folk er generelt rigtig gode til at spise ost, og de er meget nysgerrige, siger han, inden turen går tilbage bag skranken, hvor endnu en ost skal skæres ud og pakkes ind.

Mens kunderne snupper den ene ostesnack efter den anden, og personalet smiler, mens de fortæller om ost, får folk fri fra arbejde, og butikken fyldes langsomt op.

Har debatten om sexisme taget overhånd?