23. oktober 2018
Maj Allin Thorup, der er mor til tre sønner, går nu ind i politik og helliger sig kommunalpolitik på fuld tid. Her ses hun med sin ældste søn August på 10 år. Foto: Victoria Salomonsen
gallery icon

Se billedserie

Maj Allin Thorup, der er mor til tre sønner, går nu ind i politik og helliger sig kommunalpolitik på fuld tid. Her ses hun med sin ældste søn August på 10 år. Foto: Victoria Salomonsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyvalgt mor vil kæmpe for børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyvalgt mor vil kæmpe for børnene
Hørsholm - 11. januar 2018 kl. 09:16
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så snart Maj Allin Thorup kunne få lov, engagerede hun sig i elevrådet på folkeskolen i Sundby på Amager, hvor hun er vokset op.

- Jeg kan huske, jeg stillede op til elevrådet i 1. klasse, og så sad jeg der med store øjne og kiggede på skoleinspektøren, som talte om elevdemokrati og inddragelse. Det var rigtig fedt at være med til at gøre en indsats og se nogle resultater, fortæller Maj Allin Thorup.

Siden er hun blevet ved med at engagere sig i adskillige bestyrelser, og nu tager hun fat på arbejdet som nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem for Konservative.

- Det er ikke en mulighed for mig at lade være med at bidrage. Jeg har et fixe-gen, som gør, at når jeg ser noget, der ikke fungerer, så fixer jeg det, siger Maj Allin Thorup.

42-årige Maj Allin Thorup, der er mor til tre, har med egne ord altid været politisk interesseret. Men det er første gang, hun går ind i politik. Og det gør hun på fuld tid.

- Det kunne hurtigt blive lidt problematisk at gå ind i politik med tre børn, men jeg har en periode, hvor jeg ikke arbejder, og jeg har besluttet mig for, at politik er det, jeg beskæftiger mig med de næste fire år, siger Maj Allin Thorup og fortsætter:

- Det er drømmescenariet og virkelig en luksus for mig at få den tid sammen med børnene, samtidig med at jeg udfordrer mig selv med politik, som jeg brænder for.

Børneområdet vil uden tvivl også blive Maj Allin Thorups fokusområde, når hun tager fat på det politiske arbejde.

- Vi skal sikre, at vi har nogle fleksible og gode dagtilbud. Vores daginstitutioner skal ikke have tre lukkeuger om året, og vi skal sørge for, at vi bevarer dagplejen og diversiteten i vores dagtilbud, så vi både har små og store institutioner, siger Maj Allin Thorup, der også har ambitioner på skoleområdet.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk